Portrætkoncert - Jesper Koch

Portrætkoncert med 3 uropførelser i anledning af komponisten Jesper Kochs 50 års fødselsdag

Siden 2011 har komponisten Jesper Koch samarbejdet med Trio Ismena, og denne portrætkoncert er den foreløbige kulmination på hans udforskning af besætningen violin, cello og klaver.

Trio Ismena uropførte Jesper Kochs første trio i 2013 og uropfører ved denne koncert hans 2. trio, som er inspireret af den amerikanske digter Sylvia Plath (1932-1963). Herudover opfører de 3 sange for mezzo-sopran og klavertrio til digte af den tyske digter Rainer Maria Rilke (1875-1926).

Udover de to trioer og sangene uropføres "I en trævl af tvivl" (strøm for to) for guitar og sopran, en sangcyklus til digte af den højst nulevende Frank Kjørup (1969-).

Dermed er alle værker på nær den første klavertrio, poetisk inspireret. Alle værker er skrevet, og dedikeret, til de medvirkende!