Musik for Cembalo og accordeon

Ny Musik i Nordjylland inviterer til koncert med Duo Diagonal – Anka Zlateva, cembalo og Adam Ørvad, accordeon. Kom og hør to usædvanlige instrumenter i et overraskende velklingende sammenspil i hænderne på to fremragende musikere.

Koncerterne på Rådhuset sætter fokus på den nye musik, men sætter også det nye i perspektiv med ældre værker.

Duo Diagonal har valgt at spille et program med musik af Bach, Rameau og Palschau og derfra trække tråde til Vagn Holmboe og helt nye værker af Timme Ørvad, John Frandsen og Louis Aguirre – de 3 sidste har komponeret direkte til Duo Diagonal.