Komponistbasen

- et webleksikon i stadig udvikling

KomponistBasen er et webleksikon over danske komponister født 1840 og frem til i dag. Leksikonet er både beregnet til hurtig orientering og inspiration samt til fordybelse og indeholder bl.a. nyskrevne biografier, streaming af musik, billeder og værkfortegnelser.

Hidtil har KomponistBasen været en integreret del af vores hjemmeside, men nu har den fået sin helt egen, og du kan fremadrettet gå direkte ind på den på www.komponistbasen.dk

Fra foreningens grundlæggelse til i dag

KomponistBasen blev etableret og opbygget frem mod udgangen af 2013, hvor Dansk Komponistforening fejrede sit 100 års jubilæum.

I dag indeholder KomponistBasen mere end 420 danske komponister, der siden foreningens grundlæggelse i 1913 har været tilknyttet foreningen, og den udvides løbende, når DKF optager nye medlemmer, og nye informationer kommer til.