I Komponistkollektivet mødes vi til god mad og godt selskab. Vi hygger og snakker om alt, der optager os ved at være skabende kunstner. Aftenen byder også på et oplæg fra en komponist, som fortæller om sit virke.
Komponistkollektivet er for alle uanset genre, og vi mødes på tværs af generationer og virke. Hos os kommer der komponister inden for alverdens musik, filmkomponister, teatermusikkomponister, computerspilskomponister osv. Nogle af os arbejder fuldtid professionelt som komponister, andre deltid eller blot en gang imellem, men fælles for os alle er, at vi har haft vores musik opført i offentligheden og at vi kender til oplevelsen af at står med det blanke papir eller de tomme minutter og kan dele erfaringer omkring musik, livet som komponist med meget mere.
Onsdag d. 9. september 2026 kl 18:00 mødes Komponistkollektivet i Koncertkirken København
Tilmelding: Skriv til komponistkollektivet@gmail.com
Torsdag den 17. september 2026 kl. 18:00 mødes Komponistkollektivet Jylland på Folkestedet i Århus.
Tilmelding: Skriv til komponistkollektivetjylland@gmail.com





