Kan man høre tiden?

Athelas fejrer Karl Aage Rasmussens 70-års fødselsdag

Karl Aage Rasmussen har nu i over 40 år bidraget til udviklingen af dansk musik. Både som komponist af en række markante værker, som underviser for nye generationer af komponister, som kulturel meningsdanner og som formidler.  Men også som forfatter af bøger om musik med titler som "Kan man høre tiden?", "Har verden en klang", samt fremragende komponistbiografier, bl.a. en om Robert Schumann med titlen "Forrykt" m.m.

Karl Aage Rasmussen har gennemgået flere faser i sin kompositoriske karriere, men ofte har han videreført en gammel praksis med at skrive ovenpå eksisterende værker. Han har f.eks. ud fra Bachs Italienske Koncert skabt et sprudlende ensembleværk, og han har ved at iklæde Lange-Müllers sange nye klædedragt og krydre harmonikken skabt et nutidigt værk baseret på dansk Guldaldertradition. 
Senest har han rekomponeret Vivaldis 4 årstider til Concerto Copenhagen, færdiggjort en ufuldendt opera af Schubert og rekonstrueret en klavertrio af Niels W. Gade - for det kan han også!


Fire af Karl Aages tidligere elever (Anders Brødsgaard, John Frandsen, Svend Hvidtfelt Nielsen og Simon Steen Andersen) har til koncerten skrevet en lille hilsen til Karl Aage, og de viser på hver deres måde hvilken bredde, der har været i hans undervisning. Disse 4 stykker "gavemusik" skriver sig ind i en fornøjelig tradition, hvor komponister har skrevet hilsener til hinanden, og på samme tid skriver både som sig selv og som fødselaren.

Karl Aage siger selv om sin violinkoncert Sinking through the Dream Mirror:

"Musik kan ikke forklares. Alligevel bliver komponister igen og igen bedt om forklaringer. F.eks. i programnoter. Og mange af dem er faktisk ret gode til at forklare sig. På den anden side er det svært at forestille sig, at Mozart ville have haft ret meget at sige i en programnote.
Jeg selv har som regel skrevet programnoter temmelig ubesværet, men min violinkoncert er en undtagelse. Jeg kan ikke sige meget andet om den end hvad enhver kan høre. Og dog, jeg kan fortælle, at den er bestilt af Aarhus Sinfonietta i 1991. Og at den er komponeret før min opera TITANICS UNDERGANG, hvis 'synkende' musik den i mangt og meget er beslægtet med. Og jeg bør måske tilføje, at det ikke er en violinkoncert i almindelig forstand; når en solist spiller foran et orkester er situationen en helt anden end her, hvor en enkelt musiker i ensemblet får en særlig fremskudt plads, men frem for alt er en del af helheden, til tider helt opslugt af den, til tider åbenlyst i front.

 Men den lange besynderlige undertitel da, som synes at kræve en forklaring? Det lyder sikkert som krukkeri når jeg siger, at heller ikke dét kan jeg rigtigt forklare. For 'drømmespejlet' er noget jeg faktisk har drømt - et spejl i et spejl - et spejlbillede af noget, der ikke findes. Rent teknisk er der tale om en melodi som - identisk med sig selv i uendeligt mange tempi - igen og igen synker, først i et styrtdyk, og så stadigt langsommere, indtil den opløses i 'spejlet'. Det foregår på forskellige måder i hele værket, i sidste sats dog 'under spejlet', som en særlig lethed lige før opløsningen. Men det forklarer ingenting ..."


Program:
Karl Aage Rasmussen (f. 1947): Webs in a stolen dream (1996)
Karl Aage Rasmussen (f. 1947): Movements on a moving line (1987)
Karl Aage Rasmussen (f. 1947): Sinking Through the Dream Mirror (1993)

John Frandsen  (f. 1956): Biglietto d'auguri (2017 - urpremiere)
Svend Hvidtfelt Nielsen (f. 1958): I dag er det ikke (2017 - urpremiere)
Anders Brødsgård (f. 1955): Scherzofragmente (2017 - urpremiere)
Simon Steen-Andersen (f. 1976): uden titel (2017 - urpremiere)