20 jan 2025

Dissonans

DISSONANS er den anden koncert i en række af fire, der portrætterer komponisten Bo Lundby-Jæger.

Koncert rækken består af fire nedslag i Bo Lundby-Jægers værker:

RESONANS – solo klaver
DISSONANS – sange
SPRITUALITET – korværker og kammermusik
KOLLEKTIVITET – orkestermusik

Bo Lundby-Jægers mangeårige samarbejdspartner i Vagner/Lundby-Jæger duo, Aleksandra Vagner, har udvalgt en række af sange der sammen danner en fortælling om et sansende menneske i verden.

Hugo Wolf, Rachmaninov, Debussy, Lili Boulanger og Bo Lundby-Jæger væver en impressionistisk aften, hvor stemmen er i fokus, og hvor ordet og digtene sammen med musikken skaber et univers af refleksion.

Den skønne ramme i Roskilde Koncertkapel med det smukke flygel giver optimale muligheder for at høre en usædvanlig lied aften med udsøgte melodier, smuk poesi og fine samtaler.