24 apr 2020

Skriv et værk for symfoniorkester

- og vind (måske) en pengepræmie

Komponister opfordres til at deltage i den første Mieczysław Karłowicz International Composers' Competition i Polen.

Der er pengepræmier på i alt 100.000 PLN (1. - 50.000, 2. - 30.000 og 3. - 20.000 PLN) - svarende til ca. 165.000 DKK. Konkurrencen skal inspirere til nye værker for fuldt symfoniorkester med en varighed på mellem 9 og 12 minutter.

Der forevntes nye og originale værker, som hverken tidligere er offentliggjort, udført eller har deltaget i andre konkurrencer.

Der kan indsendes værker online indtil senest 31. august 2020.

Resultaterne af den første  udvælgelsesfase vil blive annonceret i september. De præmierede værker vil blive annonceret ved Szczecin Philharmonic den 20. november 2020. Ved koncerten vil der også blive uddelt en Audience Award og en Orchestra Award.