Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Trine Boje Mortensen

Liv

Niels Marthinsen voksede op i Viborg og gik på konservatorium i Aarhus. En kommentar til tiden inden Aarhus og opvæksten uden for, ja måske ligefrem langt væk fra, de større metropoler kan findes i værktitlen Ex Jutlandia obscura fra 1997. Men ellers er det ikke fortiden, der er i fokus hos Niels Marthinsen: Han er fremadskuende, energisk og ustoppelig. Et energifelt i dansk musikliv, der allerede fra årene som kompositionsstuderende i Aarhus har blandet sig som festivalleder, ensembleleder, administrator og underviser. Alt sammen mens hans kompositioner er kommet i en jævn strøm i samspil med de mange bestillinger fra musikere og institutioner.

Fælles for Marthinsens indsats som administrator, kunstnerisk leder for ensembler og festivaler og som komponist er en ambition om, at hans arbejde – festivaler, organisationer og værker – skal rage folk noget. Det skal ikke være lige gyldigt eller kun gyldigt for få mennesker, det skal nå ud til det publikum der findes – og det skal gerne nå det potentielle publikum også.

Niels Marthinsen er en komponist med respekt og nysgerrighed over for andre fag og erkendelsesområder end musikken. I 2010’erne beskæftiger han sig med evolutionsbiologi, matematik og astrofysik. Emner som han selv ved en del om, fordi det interesserer ham, men som han i samarbejde med eksperter på området, skaber musik ud af; kantate, korsymfoni og oratorium er blot nogle af værkerne, der er på tegnebrættet.

Igen er det den udadvendte energi, der driver værket fremad og ud i verden med berøringsflader i mange retninger.

Af: Trine Boje Mortensen

Musik

Niels Marthinsens kommunikationstrang og vilje til at få musikken ud i verden er både virksom i hans arbejde uden for koncertsalen når han komponerer. Marthinsens værkliste er lang og han er ingen kostfornægter hvad genrer angår: Der er alt fra operaer og symfonier til kammermusik og soloværker. Fælles for hvert eneste værk er trangen til at udtrykke - og den kompositionstekniske brillians, der tillader det.For snart mange år siden betegnede den ene af Marthinsens lærere, nemlig Poul Ruders, nogle af sine egne værker som “Filmmusik uden film.” Betegnelsen passer mindst lige så godt på Niels Marthinsens instrumentalværker, ikke mindst de to symfonier Monster Symphony og Snapshot Symphony.

Som de fleste andre fra sin generation er Marthinsen vokset op med inspiration fra populærkulturen i lige så høj grad, eller i højere grad end fra finkulturen. I modsætning til mange af hans kolleger er man ikke i tvivl om det, når man hører hans musik. Tegneserierfigurernes verbale udbrud og klare farver, filmmusikken, reklamernes effektive budskaber og de spejlglatte rumskibes laserkanoner er med i paletten, når Marthinsen maler musikken frem på det indre filmlærred hos sine lyttere.

Ekspressiviteten og frygtløsheden over for de store følelser gør sig godt på en scene og Niels Marthinsens værkliste indholder en række operaer fra kammeroperaen Kærlighed og Forræderi til operaer i stort format som Skriftestolen og Snehvides Spejl.

I et interview til Jens Cornelius, som kan læses på Niels Marthinsens egen hjemmeside siger komponisten bl.a. “ ... når jeg skriver opera eller for symfoniorkester, er det altafgørende at min musik henvender sig til mange mennesker. It’s showtime, og jeg kan lide det! Ellers slipper man heller ikke godt fra at sigte efter bageste række.”

Når denne vilje til at bruge den brede pensel og nå den bageste række bliver koblet med en frygtløs tilgang til det at låne fra populærkulturens klange og andre komponisters værker, kunne man frygte at musikken kom til at klinge af sukkerklister blandet med tordenbrag. Men her spiller andre sider af Niels Marthinsen og hans musikerskab ind og skaber modvægt: det kompositoriske håndværk, humoren og hans evne til at ramme bredt, og stadig regne med, at lytteren er nysgerrig og intelligent. Niels Marthinsen taler aldrig ned til sit publikum. Der er ingen laveste fællesnævner i syne i miles omkreds. Han regner simpelthen med, at publikum er med ham på rejsen ind i klangenes, eventyrenes og følelsernes verden. Hop på vognen, døren står vidt åben og der er afgang nu.

Det kompositoriske håndværk sikrer, at selv når han kaster sig over klicheer fra andre kulturers ærværdige musikhistorie som i Snapshot Symphony, så bliver klicheerne håndteret så elegant og effektivt, at man aldrig når at udbryde et “nej, nu er det for meget!” Det er nemlig lige tilpas. Lige tilpas til at humoren får overtaget, lige tilpas til at ømheden i den arabiske nat kan mærkes og lige nok til, at man er glad for, at man hoppede på vognen i første omgang. Det er lettilgængelig, imødekommende musik. Charmerende på en drenget, eventyrlysten måde, og helt og aldeles fri for sentimentalitet. Niels Marthinsen fortæller selv i en cd-booklet, at han aldrig har været i hverken Mexico, et arabisk land eller Kina og at den reference han benytter sig af er rent Disney. Det er snapshots fra en fiktiv verden, en drømmeverden, der kun findes i disse klange.

Niels Marthinsen har komponeret en lang række operaer og det store apparat, der skal bruges til selv en kammeropera synes som skabt til formidle de historier i musik som han vil fortælle. Men det er ikke kun i det store format hans historier passer. Kammermusikken fra Marthinsens hånd er præget af samme energi og kompositoriske overskud, men elegancen i musikken og den forfinede struktur skinner endnu klarere i de mindre formater. I en beskrivelse af Marthinsens musik vil fokus som i det ovenstående ofte ligge på det brillante, det udadvendte og flabede i de store værker. Men et gennemgående træk ved hele produktionen er en fuldstændig mangel på sentimentalitet, et knivskarpt intellekt, humoristisk sans og nysgerrighed. Tilsammen giver det dynamisk musik lige gyldig hvad besætningen er, og disse karaktertræk sikrer også, at Marthinsen altid er i bevægelse, altid på vej til nye erkendelser og udfordringer.

Note

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Værkliste

Fra nielsmarthinsen.dk

Musikdramatik

Skuespilmusik til William Shakespeare’s En Skærsommernatsdrøm (1988) solo percussion og syngende skuespillere

Kærlighed og Forræderi (1997) opera i en akt, libretto: Stig Dalager 2 mezzo, tenor, bar, bas, 2tb, 2perc, pno, vl

Maestro (2001) opera i to akter, libretto: Flemming Weiss Andersen 2 sopr, tenor, 2 bar, fl, cl, 4 cor, 2 perc, pno, db

Hul Igennem (2006) opera i en akt efter en tekst af William Shakespeare sopr., mezzo, bar., skuespiller, ob, cl, cl.b, vl, va, 2vcl, db

Skriftestolen (2006) opera i to akter, libretto: Kerstin Perski 2 sopr., mezzo, 2 alt., drengesopran, 2 ten., 2 bar., bas, SATB, 3333:4331/timp/2perc/archi   

Kongen af Himmelby (2009) opera i en akt, libretto: Georg Metz bar., actress, SATB, basklarinet, fagot, basun, percussion, kontrabas

Snehvides Spejl (2010) opera i to akter, libretto: Eva Littauer sopr., mezzo, 2 ten., bar., SATB, 3333:4331/timp/2perc/archi

Dr. Jekyll’s Advokat (2013) opera i to akter, libretto: Eva Littauer sopr., mezzo, ten., 2 bar., 0020:0020/perc/acc/10010

 

Orkestermusik

Erscheinungen (1986) 3333:4331/timp/2perc/hp/pno/archi

Pepper Music (1990) 3333:4331/timp/3perc/pno/archi

Panorama  (1993) 3333:4331/timp/perc/archi

Koncert for violin og strygere (1993) vl solo + 6vl, 3va, 3vcl, db

Reveille (1994) 3333:4331/timp/3perc/archi

Tubakoncert (1994) tuba solo + 2222:42euph1/timp/perc/pno/archi

Percussionkoncert (1995) solo perc + 3333:4331/timp/perc/archi

Monster Symphony, symfoni nr. 1 (1995, revideret 2004) 3333:4331/timp/3perc/hp/archi

A Bright Kind of High (1996) version med symfoniorkester fl, cl, fg, tba, arpa, pno, vl, va, vlc soli + 2222:2210/2perc/archi

Skriftestolen, operatrailer i fire afsnit (2004) 3333:4331/timp/2perc/archi

Hong Kong Happy Funny Ping Pong Sing Along (2005) 3333:4331/timp/2perc/hp/archi

Burning Fiery Furnace (2008) 2222:4231/timp/1perc/archi

Frøen (2008) Fortæller/2222:4321/timp/2perc/arpa/archi

Himmelby-Demo (2009) 333:4331/timp/2perc/archi

In the Shadow of the Bat (2009)

3 solobasuner/2222:4201/timp/perc/archi

Snapshot Symphony, symfoni nr. 2 (2009) 3333:4331/timp/2perc/harp/archi

Planeterne, symfoni nr. 3 (2010) børnekor/2222:4221/timp/3perc/archi

Snehvides Spejl, operatrailer i tre satser (2010) 3333:4331/timp/2perc/arch

 

Musik for store ensembler

Serenade (1985) 1111:1000/11111

Excursions (1988) 1111:1000/11111

Gletscher (1991) 0000:2441/0000

Teufelschoral (1991) 0000:4542/0000

Kammersymfoni (1992) 1111:1110/2perc/gui/hp/pno/11111

Shadow Figures (1992) 1010:1100/pno/10010

Chimes at Midnight (1993) 1111:1110/perc/pno/11111

Fanfare for Langgaard (1993) 0000:4331/3perc/00000

Koncert for euphonium og brass band (1993)

Cupid and Death (1994) 1010/0000/perc/pno/10110

Concertino (1994) solo flute + 0011:1010/perc/10001

Venetian Blinds (1994)  guitarorkester, mindst otte musikere

En Miniature (1995) 1111:1110/perc/pno/11111

A Bright Kind of High (1996), version for kammerensemble 1011:0100/hp/pno/10110

Angels and Insects (1996) 1010:0000/perc/cel/hpsd/pno/10010

Outland (1998) 0020:3200/2perc/pno/22020

The Monkey (2007) 1111:2110/2perc/hp/pno/11111

The Deluge at Norderney (2008) 1111:1110/1perc/00000

Great Fireworks in China (2010) 1010/2perc/pno/11111

Catch Me If You Can (2011) tenorbasun, basbasun og strygere: 65442

The Roads Round Pisa (2013) 1111:1000/perc/11110

Kammermusik

Scenes d'Enfance (1989) messingblæserkvintet

Wildlife (1988) hn, 2vl, va, vcl

Airborne (1988) fl, vl, vcl, pno

Waldeinsamkeit (1989) hn, pno

Olé (1989)  fl, perc, vcl

Burst (1990) sax, perc

Vulcan's Forge (1990) 3 perc

Dream Child (1991) oboe, pno

Abgesang (1992) fl, pno

Sent om Nat (1992)  tp, org

Minotaurus (1992) fl, cl, vl, vcl, pno

Rapsodie Espagnole (1992) 2acc

Gabriel (1992)  tp, pno

Concerto (1992) tb, org (værkets tre satser Genesis, Noah and Leviathan kan opføres hver for sig)

Darwin (1993) guitar, marimba

Heldenleben (1993) fl, 3perc

The Petrifying Forest (1993) fl, ob, cl, fg, hn, pno

Fanfare for Sleeping Children (1994) messingblæserkvintet

Bolero (1994) 3 perc

Columbus (1994) saxofonkvartet

Devil in Disguise (1995) cl, vcl

Kinderszene (1996) sopranblokfløjte og accordion

Lyriske Stykker (1996) 3 fl

Trio (1997) vl, vcl, pno

Moonwalk (1998) cl, vibr  

Introduction and Three Allegros (1999) fl, cl, gui, perc, pno, vcl

The Supper at Elsinore (2005) saxofonkvartet

The Old Chevalier (2005) basun og klaver

Valhalla Blues (2005) sopr.sax, tpt, acc, db

The Poet (2007) vl, vcl, pno

The Glass Coffin (2010) fem horn

The Dreamers (2012) horntrio

Musik for et instrument

Nocturnes (1988) pno solo

Heat (1988) fl solo

Canto d'Amore (1989) sopranblokfløjte solo

Grandioso (1994) pno solo

Vulcan Himself (1995) perc solo 

Ex Jutlandia Obscura (1997) basun solo

Heroic Etude (1996) orgel solo

Heroic Etude no 2a (1999) orgel solo

Heroic Etude no 2b (1999) orgel solo

Maestro Variations (2002) pno solo

Hong Kong Happy Funny Ping Pong Sing Along (2005) pno solo

På Rejse (2008) pno solo

Ol’ McDonald (2008) tbne solo

 

Vokalmusik

War Songs (1987) stemme og klaver

Sept poesies (1988)  sopran, fl, vl, vcl, pno (eller sopran og klaver)

Echoes of a Dove (1988) sopran, 2vl, va, vcl

Ronde des Jambes (1989) 2 sopraner, cl, tba, gui, perc

Cradle Song (1992) sopran og klaver

Ungarsk Rapseri (1993) baryton, obo, tuba, pno, vl

Byen og øjnene (1998) basbaryton og klaver

Canto alla secunda giornata (1999) sopran og klaver

Fire Viise Mundheld (2001) sopran, fl, perc, pno

Esajas Rock (2004) tostemmigt drengekor og orgel

Atlantis Revisited (2009) popsanger og strygekvartet

Grønlandssange, (2013) mezzosopran, guit (20 min) ikke på forlag

 

Arrangementer

Maurice Ravel: Sonatina arr. for 1111:1110/perc/pno/11111 (1993)

W.A. Mozart: Divertimento in D arr. for 1111:1110/11111 (1996)

J. Strauss: Perpetuum Mobile arr. for cl., vl, vcl, pno (2005)

Rued Langgaard: Sommerferie i Blekinge ufuldendt klaverværk afsluttet af NM (2008)

Diskografi

Snapshot Symphony
Dacapo 8.226545

Monster Symphony
Dacapoo 8.226510

Repræsenteret på:
Niels Marthinsen: Heroisk etude nr. 2a og 2b;
Petr Eben: Musica Dominicalis.
Classico CLASSCD 902

Dacapo 8.226539

Niels Marthinsen

Niels Marthinsen

Født:

10.08 1963, Odense

Kontakt:

Adresse:

Dickens Alle 19
2860 Søborg

Telefon:

39 27 03 03

Email:

Web:

Uddannelse:

1982-90 Kompositionsstudier på Det Jyske Musikkonservatorium hos Per Nørgård samt Hans Abrahamsen, Karl Aage Rasmussen, Steen Pade og Poul Ruders.

Øvrige beskæftigelser:

Div. administrative poster, bl.a.:
1998-2000 Kunstnerisk leder af Aarhus Sinfonietta.
1999-2003 Medlem af Statens Musikråd.
2004-07 Medlem af Statens Kunstfonds udvalg for klassisk tonekunst.
2012- Formand for Dacapo Record.

Priser/legater:

1991 Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.
1993 Victor Borge Prisen.
1998 Wilhelm Hansen Fondens Legat.
2001 Haakon Børresens Mindepris.
2008 H.C.Lumbye-prisen.
2006 Operaen Skriftestolen modtog en Reumert for bedste opera.

Profil oprettet:

3. juli 2013
Medlemsskab

Bliv medlem af DKF idag

Læs mere om fordelene ved at være medlem af DKF her

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du kan tilmelde dig ved at klikke her

Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.