Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Trine Boje Mortensen

Liv

Niels Rosing-Schow fik musikken ind fra barnsben, både i hjemmet og uden for.

”Da jeg var syv-otte år gik jeg til musikforståelse hos klaverpædagogen Else Prins. Det var en form for introduktion for børn til klassisk musik. Jeg blev fuldstændig opslugt af det!” fortæller komponisten, der også i forbindelse med Else Prins’ undervisning kom i gang med at spille cello, da hun manglede en cellist til sit børneorkester. Celloen holdt han fast ved indtil han var i 20’erne. Samtidig med cellospillet, begyndte han som 10-11-årig at gå til klaver, for at få stillet sin nysgerrighed overfor ”alt det der med akkorder og sådan noget. Jeg måtte bare finde ud af det der. Hvordan kunne man ved at sætte noder sammen lave noget, der var så fantastisk? Der lå efterhånden stabler af satsbegyndelser i barokagtig stil, lavet efter bedste beskub.”.

Få år senere blev han og Hans Abrahamsen introduceret til hinanden. ”Hans spillede horn, jeg spillede cello og vi spillede begge klaver. Vi tonsede alle mulige ting igennem i firhændige udgaver og diskuterede og analyserede. Vi gjorde rigtig mange opdagelser sammen.” Interessen for musik, for at spille den og for at skrive den forblev stærk op gennem teenage-årene.

I løbet af gymnasietiden blev en interesse for fysik og meteorologi så stærk, at Niels Rosing-Schow overvejede at studere meteorologi på universitetet. En udtalelse fra cellisten Alf Petersen fra Radiosymfoniorkestret, der på det tidspunkt var Niels Rosing-Schows lærer, lavede om på den ambition: ”Hvis du skal studere noget, skal det være musik!” konstaterede cellolæreren. Niels Rosing-Schow begyndte at studere på Musikvidenskab ved Københavns Universitet.

Hans Abrahamsen introducerede Niels Rosing Schow til Gruppen for Alternativ Musik, der kom til at betyde meget for den unge musikstuderende i årene efter 1970. ”For mig var Gruppen et fokuspunkt, et sted, hvor jeg blev en del af noget.” Niels Rosing-Schow fortæller også, hvordan den lidt ældre komponist Ole Buck, spillede en næsten guru-agtig rolle for flere af komponisterne med tilknytning til Gruppen for alternativ musik. ”Via ham fik vi kontakt med hele Ny Enkelheds-æstetikken. Han holdt foredrag for os, om hvorfor enkeltheden var vigtig. I Hans Abrahamsens lejlighed.”

”En anden ting, der kom til at betyde noget i forbindelse med Gruppen for alternativ musik, var, at vi improviserede. Det frie, improviserede og det åbne musikalske rum var meget fascinerende. Det kom ikke til at præge mine kompositioner direkte, men indirekte ved at skærpe mine ører for klangene..”

Niels Rosing Schow fik uropført sin første blæserkvintet af musikere fra Radiosymfoniorkestret ved en koncert i LUT (Lyngby Unge Tonekunstnere), og den oplevelse var med til at skubbe den unge mand til at tage beslutningen om at blive komponist for alvor. Her fik han opført et værk, hvor det ikke var ham selv eller vennerne, der spillede, men rigtige professionelle musikere. I 1979 kom Niels Rosing-Schow på konservatoriet, ikke med komposition som hovedfag, men teori og musikhistorie. Efter endte studier i de to fag, gik Niels Rosing-Schow i solistklassen med komposition hos Ib Nørholm. ”Jeg kan især huske, at vi spillede skak. Og så kom der de der bemærkninger – typisk på trappen, når man var på vej hjem – som gjorde, at man var beskæftiget i de næste tre måneder med at finde ud af nogle ting.”

I de første år som komponist kom inspirationen mest fra den danske Ny Enkelhed, med Ligeti og Stravinsky som pustet udefra, men i 1986 fik Niels Rosing-Schow tildelt Noilly Prats Musiklegat, der skulle bruges på videre studier i Frankrig. Først her kom komponisten, der om nogen har været ’the french connection’ i dansk musik fra 1980’erne og frem, for alvor i nærkontakt med fransk musikliv. Og så var det endda en græsk komponist, der stod for indføringen i den franske musik, nemlig Iannis Xenakis, der havde udviklet det grafisk baserede, elektroniske kompositionssystem Les Ateliers UPIC, hvor Rosing-Schow brugte sine legatpenge på at studere.

Under sit pariser ophold stiftede han også bekendtskab med den såkaldte spektralmusik, som den kom til udtryk hos komponisterne Tristan Murail og Gérard Grisey. Siden da har komponistens blik for fransk musik, den spektrale musiktænkning og fransk litteratur og filosofi været skarpt. Men det vil være en forenkling at reducere Niels Rosing-Schows musikalske out-put med en etiket med ordlyden ”franskinspireret”. Dertil er for meget af musikken og den musikalske tænkning præget af det danske eller måske bare Nord-europæiske og af en tilknytning til en dansk generation af komponister, der lægger vægt på flerlagethed, strukturel tænkning og inspiration fra verden udenfor.

Underviser og musikpolitisk arbejde

Allerede i årene før sin debutkoncert i 1987, var Niels Rosing-Schow engageret som underviser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Undervisningsgerningen har fulgt ham lige siden. I 2013 blev Niels Rosing-Schow udnævnt til professor i komposition ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Samtidig med undervisningen har Niels Rosing-Schow også været en særdeles aktiv deltager i den mere politiske side af det danske musikliv. Med poster, der rækker fra koncertarrangør over medlem af diverse bestyrelser og endelig formand for Dansk Komponist Forening fra 2008, har Niels Rosing-Schow sat sit præg på musiklivet og diskursen om det.

Rosing-Schow fortæller om at dele sit arbejdsliv mellem at være underviser, administrator og komponist:

”For mig er det tre sider af en sag, og sagen er: den nutidige musik og det den kan for os som mennesker. Det, der tændte mig allerede som syvårig! På den måde giver det utrolig god mening. Det at skrive musik er min egen måde at give udtryk for det her, som er vigtigt for mig. Det er så vigtigt, at jeg også gerne vil undervise andre i at udvikle det, de har i sig. Den tredje måde er at kæmpe for det politisk. Det skal fylde noget. På den måde hænger de tre ting sammen og giver mening.”

Af: Trine Boje Mortensen

Musik

De første musikalske inspirationer Niels Rosing-Schow nævner, når talen falder på hans helt unge år som komponist er Ny Enkelhed – ”Hans Abrahamsen, Ole Buck og lidt Henning Christiansen omkring hans værk Perceptive Constructions og noget Mogens Winkel Holm, og så selvfølgelig Pelle Gudmundsen-Holmgreen, som jeg dog først for alvor lærte at kende senere,” fortæller komponisten, som fortsætter med at nævne en anden stor inspiration i perioden: György Ligetis værker fra 1960’erne og frem gennem 1970’erne.

Mødet med Iannis Xenakis i slutningen af 1980’erne opstod i første omgang, fordi Niels Rosing-Schow kom til at studere hos den græsk-franske komponist. Han fortæller selv, at Xenakis’ musik og det han stod for i fransk musikliv ikke umiddelbart var det han selv interesserede sig for, men at han via sine studier hos Xenakis opdagede nogle aspekter af musikken, der gav svar på problemer han allerede var optaget af hjemmefra, bl.a. af harmonisk karakter. Han fandt svar hos Xenakis, og svaret var langt hen ad vejen: spektral musik. ”Jeg mødte en tænkning som forener klangfarve og harmonik. Det var en tænkning, som jeg ikke af mig selv havde fundet vej ind i og derfor var det sådan et godt match, da jeg først kom derned.” Det Niels Rosing-Schow fik med hjem var en fordybelse i det klanglige aspekt og et nyt kompositorisk fokus i sine egne værker.

Arbejdet med det klanglige og inspirationen fra Frankrig har holdt ved i mange år hos Niels Rosing-Schow, fra det rent musikalske til inspirationen fra franske digtere og filosoffer. Men komponisten peger selv på, at han i værkerne fra 2010’erne – fx Alliage I-III – også arbejder med procesform og med at inkorporere forskellige tilgange til loop’et som formelement. Ligegyldig hvilke strukturelle kompositoriske ideer der ligger bag hvert enkelt værk, er Niels Rosing-Schow til enhver tid optaget af at skrive musik, der ”ikke kræver det store kørekort i strukturel lytning.” Musikken er imødekommende og generøs, ikke mindst på grund af sine klanglige kvaliteter og en formmæssig tilgængelighed, der sørger for, at lytteren til enhver tid kan dykke ned i den klanglige fortælling og boltre sig. Musikken er til hver en tid kompliceret, detaljeret, gennemstruktureret og med en gennemtænkt æstetisk overbygning, men det er aldrig disse ting musikken drejer sig om.

Når musikken klinger er det ord som sanselighed, elegance og klarhed, der bedst beskriver oplevelsen. Klarheden i lytteoplevelsen ligger ikke kun i det klanglige overskud og den præcise og nuancerede instrumentering, men i lige så høj grad i en strukturel klarhed. Det også i de nyeste værker hvor der anes en fortid – muligvis fjern – i Ny Enkelhedens fokus på den enkelte musikalske hændelses kraft.

Af: Trine Boje Mortensen

'Kanon og Koral'

“Forløbet i ‘Kanon og koral’ bevæger sig overordnet fra en række motorisk prægede, kanoniske udspil mod en rolig slutkoral. Men fragmenter af slutkoralen er i flere tempolag allerede fra begyndelsen klippet ind i forløbet.”

Sådan beskriver Niels Rosing Schow selv sit værk Kanon og Koral fra 1984. Citatet beskriver netop den mobileagtige begyndelse og det musikalske forløb, der ændrer sig næsten som når man langsomt drejer et kaleidoskop og figurerne ændrer sig trin for trin – til der til sidst intet er tilbage af det oprindelige mønster. Selvom komponisten i midten af 1980’erne, hvor værket stammer fra, havde bevæget sig væk fra den Ny Enkelhed, der havde inspireret ham i 1970’erne, så er der i dette lille værk en velklingende blanding af de klare og mere eller mindre tonale figurer, der også var med til at karakterisere den Ny Enkelhed, og så en organisk struktur, hvor musikken udvikler sig i flere lag og i flere tempi.

 
Note

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Af: Trine Boje Mortensen

'Spectre du temps'

Tidens genfærd – Tidens spektrum. Titlen kan betyde begge dele og denne flertydighed, fornemmelsen af at fokus kan skifte fra et til noget andet er også en essentiel del af lytteoplevelsen. Der foregår noget ... men der foregår også noget andet.

Komponisten skriver selv om værket: “Musik udfolder sig som bekendt i tidens dimension. Musik kan på en enestående måde gøre tiden nærværende, tidens levendegørelse er musikkens ærinde. Musik er måske det nærmeste man kommer at give selve Tiden mæle. Bag trioen Spectre du temps ligger en forestilling om at genopvække billeder og bevægelser, hvis aftryk er indlejret i Tiden.”[1]

De musikalske, tidsindefrosne genfærd, der bliver bragt til live er bl.a. taget fra komponisten Gérard Grisey, som værket er tilegnet sammen med de to andre ’tids-værker’: Empreintes du temps og Peinture du temps. Komponisten fortæller også i cd-booklet’en, at slutningen af værket er genoplivningen af et helt andet lydbillede nemlig et par dompappers melankolske vinterfløjten. De tre instrumenter synes også at skabe genfærd af hinanden fx. i en passage med stærkt accentuerede og rytmiske klare figurer ca. 7 minutter inde, hvor det ene instrument glidende overtager fra det andet og skaber helt tredje klangfarver undervejs.

Spectre du temps fra 2004 er skrevet for fløjte, bratsch og klaver, men med sin ekvilibristiske udforskning af de tre instrumenters muligheder giver Niels Rosing-Schow musikken så meget rum, at de lyder som fem eller otte eller endnu flere. Rigdommen i det klanglige udtryk giver lytteren mulighed for at høre ind i værket, som en tredimensionel, tidslig begivenhed. Tidens genfærd vandrer forbløffende tydeligt og håndgribeligt gennem rummet.

noter
Af: Trine Boje Mortensen

'I giardini dietro la cittá'

“Drøm d. 7. januar 2011:  
Jeg befinder mig på torvet i en italiensk by. I et hjørne af pladsen opdager jeg en smal passage. En sortklædt kvinde inviterer mig med et umærkeligt nik ind i passagen. Efter et skarpt hjørne står jeg i en sval, enkel have, hvor de okkerfarvede mure danner en virkningsfuld kontrast til det grønne græs.

I den modsatte ende af haven ser jeg en lille port. Gennem den kommer jeg til den anden have. Her bliver jeg slået af dens skønhed med de blomstrende træer, som jeg ved er mandeltræer på den særlige måde, som man kun kan vide ting i drømme. Denne have er omkranset af rigt ornamenterede mure.

Den næste have, jeg kommer til, er frodig på en overdådig, næsten truende måde med store mørkegrønne, eksotiske vækster. På de tre sider er høje mure, men den fjerde side giver udsyn til et åbent italiensk landskab med fjerne bjerge.”

Det er Niels Rosing-Schow, der fortæller om den drøm, der gav inspirationen og titlen til Haverne bag byenI giardini dietro la cittá. Værket er fra 2011 og er et eksempel på hvordan Rosing-Schow med flertydighed, gråzoner og dybdeskarphed i behold, formår at skabe en klar og umiddelbar historiefortælling i musikken. Om drømmen kom før eller efter strukturen i værket var klar er jo sådan set ligegyldig. Musikken er en rejse gennem landskaber, fra det første minuts malstrøm-agtige sugen, hvor lytteren om hun vil det eller ej, bliver trukket ind til musikken, over de farverige, mystiske og myldrende landskaber undervejs til slutningens uendeligt triste løsrivelse fra drømmens univers. Et smertefuldt farvel som er en af de mest underlige og samtidig almindelige menneskelige erfaringer: Smerten ved drømmens slutning – også selvom drømmen ikke var entydigt smuk.

Overgangene mellem værkets forskellige afdelinger, eller mere præcist: forskellige stemninger er gradvise. Den ene have kommer til syne mens man som lytter bevæger sig hen imod den, så fremstår den klart et øjeblik, og så bliver lytteroplevelsen igen farvet af det næste man skal se eller af erindringen om det man lige så.

Note

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Værkliste

Orkester

Black Virgin (2005) ork: 3.3.3.3:4.3.3.1 / hp./3 perc./16.14.12.10.8. (11’00)

Orichalk (2004) ork: 3.3.3.3:4.3.3.1 / hp./timp./ 2 perc./14.11.8.6.5. (15’00)

Twofold (1981) Symfoniorkester: 3.2.2.2:4.3.3.0/pno/3 perc./strings (Findes også i en version for 3.2.2.2:4.3.3.1/2 perc./strings) (11’00)

 

Solist med orkester

Les pas d’Eurydice (2011) Cellosolo og strygeorkester: 6.5.4.3.2

Chimere. Visioni per violoncello ed orchestra (2008) cello solo og orkester: 4.3.3.3:4.3.3.1/hp./pno/3 perc./14.12.10.8.6 (26’00)

Koncert for saxofon og orkester (2003) bar/altsax solo, ork: 4.3.4.3:4.3.3.1/pno/sampler/3 perc./16.14.12.10.8. (27’00)

Trees. Concerto for Violin and Orchestra (2001) vl solo, ork.:3.2.3.2:2.2.2.0/harp/pno (db. sampler)/3 perc/12.10.8.6.4/, elektronik (Live elektronik: forstærkning, samples, ringmodulation) (20’00)

Chamberconcerto (1987) afl solo, vla solo, ork.:3.1.3.2:2.2.1.0/hp/pno/2 perc./6.6.4.4.4 (17’00)

 

Solist med ensemble

Granito y arco iris (1999) Bandoneon, fl, cl, fg, trp, hp, pno, vl, vla, vlc (11’00)

 

Stort ensemble/Sinfonietta

Orbis (2002) Strygerorkester: 5 vl. 2 vla, 2 vlc, cb (8’00)

Ciaccona (2002) Musikskoleensemble (6’00)

…sous les râles du vent d’Est (1994) Sinfonietta: 1.1.1.1:2.1.1.0/harp/pno/2 perc./stringquintet (18’00)

Windshapes (1992) symf. blæsere, perc, hp, pno: 3.3.3.3:4.3.3.1/harp/pno/2 perc.timp./no strings (17’00)

Kanon og koral (1984) Ensemble: 2.0.2.0:1.1.1.0/acc./pno/1 perc./1.1.0.2.0 (version f. sinfonietta, 1991; version f. blæserkvintet og strygekvartet og perc. ad lib., 2009 – alternativ titel Prélude canonique) (6’00)

 

Kammermusik

I giardini dietro la città (2011) obo, basklarinet, harpe, slagtøj, violin, bratsch og cello (13’00)

Alliage III (2010) Violin, bratsch, accordion, to kokler (11’00)

Alliage I (2010) tenorsax og akkordeon (10’00)

Alliage II (2008) bratsch og akkordeon (9’00)

Empreintes du temps (2006) fløjte, cello )9’30)

Peinture du temps (2004) sop/altsax, stryge4tet (14’00)

Spectre du temps (2004) fl, vla, pno (12’00)

Five Studies for Reed Quintet (2004) ob, cl, bcl /picccl, ssax/asax, fg (bearbejdelse af Four Studies m. supplerende sats) (10’00)

Equinoxe (2003) fl, ob, hn, hp, perc, vl, vla, vlc (14’00)

Feu du silex (2002) vla, vlc, cb (10’00)

Vindelstige II (1998) 2 acc (8’00)

Windgeboren (1998) 4 trp (20’00)

Twining (1998) fl, org (Findes også f. ob, org (1997) f. ob, pno (2003) og f. cl, pno (2005) (6’00)

Piseq. Ritus III (1996) asax, perc (14’00)

Miniature (1995) cb, pno (2’00)

Echoes of Fire (1995) fl, bcl, trp, trb, perc, vl, vlc (Suite af kammeroperaen Brand) (10’00)

Peep (1992) fl,cl,vc, 2 perc, bånd (Multimedieværk, realiseret sammen med videoartisten og forfatteren Pablo Llambias. Foregår i flere rum.) (22’00)

Voix Interieures (1991) Klarinet, violin, cello og klaver (20’00)

Ritus II (1990) 3 perc (12’00)

Ritus I (1990) fl, perc (12’00)

Double (1987) fl, cl, hp, perc, pno (11’00)

4 Studier for blæserkvintet (1985, rev.) fl, ob, cl, hn. bssn (Den ældste version af disse studier stammer fra 1979, men er slettet af værklisten og erstattet af denne ominstrumenterede version. Se også 5 Studier for rørbladskvintet (08.09.2004)) (8’00)

Sonata a due. Hommaggio a Scarlatti (1985) cembalo, prep. Pno (10’00)

Meeting (1985) ob (ob d’am), cl (Bb + Eb), hn, bssn, vla, vlc, cb (14’00)

Figura (1985) vla, pno (5’00)

Extraction (1985) ob, hn, vl, perc, pno (14’00)

Turning Points (1984) cl, vlc, hp, perc, pno   (NB! Værket er under revision, denne version må ikke opføres) (14’00)

Trio per flauto, arpa e viola (1983) fl. hp. Vla (16’00)

E Rigidis (1981) vl, pno (13’00)

 

Solo

Lines (2013) guit. (8’00)

…decouverte…fresque pour orgue (2001) org. (8’00)

Siciliana (1999) vlc solo (4’00)

Vindelstige (1997) Acc solo (8’00)

Caprice (1993) hp solo (4’00)

Kanon (1991) pno, til pædagogisk brug (2’00)

SCAN… (1990) Obo solo (En variationover et tema fra Poul Rovsing Olsens Planeterne. Komponeret i anledn. af Lerchenborg Musikdages 25. sæson) (2’00)

Épiages pour flûte seule (1986) fl. (3’00)

Métope. Entre-deux pour orgue (1984) Org. (5’00)

Canzona (1978) org. (6’00)

 

Vokal med ensemble/akkompagnement/orkester

Bald sind wir aber Gesang (2012) Bas-baryton, pno, electronics og video (20’00)

Nanu (2007) alt saxofon og kvindelig sanger (baseret på den grønlandske melodi, som optræder i slutningen af Piseq (4’00)

Everness (2006) mezzosop, afl, bcl, pno, vla, vlc tekst: Borges, spansk (7’30)

Ewigkeit (2003) mezzosop, afl, bcl, pno, vla,vlc (5’00)

Llanto (1999) mezzosop, cl, vla, cb, perc. pno (Opr. version f. mezzosop, cl, vlc, hp, perc (1998)) (8’00)

Yo (1999) sangst, afl, bcl, pno, vla, vlc. Tekst: Luis Borges, spansk (5’30)

Llanto (1998) mezzosop, cl, vlc, hp, perc (Findes også f. Mezzosop, cl, vla, cb, perc, pno (1999)) Tekst: Federíco Garcia Lorca, spansk (8’00)

Vocabulary II (1997) mezzosop, cl, vla, perc, pno (Baseret på Vocabulary) Tekst: komponisten, engelsk (11’00)

Archipel des solitudes (1995) mezzosop solo, bl. kor, orkester: 4.4.4.4:6.4.4.1/2 harps/cel.,pno./4 perc./16.14.12.10.8 (35’00)

Epoke (1989) bas solo, mandskor, ork.:3.3.3.3:4.3.3.0/hp/pno/4 perc./12.10.8.6.6. Tekst: Pia Tafdrup, dansk (20’00)

Vintersuite (1988) vokalkvartet: SATB, perc  Tekst: Uffe Harder, dansk (10’00)

Vocabulary (1986) sop, live elektronik (delay) (Værket uropførtes som del af en kollektiv komposition. Solo-versionen brugtes til balletten Transit af Charlotte Rindom. Voklastemmen danner grundlag for Vocabulary II (04.05.1997) Tekst af komponisten. (11’00)

Med sin Alabasterkrukke (1983) Fællessang m. klaverledsagelse (findes i forsk. arrangementer, bl.a. sangstemme med lille ensemble og som motetsats (4-st. bl. kor)) Tekst: N. F. S. Grundtvig, dansk

Sange om træet (1981) mezzosop, fl, vla, guit, pno  Tekst: Hans Jørgen Nielsen, dansk (6’30)

Reflekser (1981) mezzosop, afl, vl, vlc, pno (7’30)

Aria (1980) sop, fl, ob. d’amore, cl, bcl, hn, 2vl, vla, vlc, cb  Tekst: Tasso, italiensk (Benytter madrigalteksten. Ecco mormorar l’onde og citerer Monteverdis madrigal af samme navn) (9’00)

3 Sange til tekster af Grethe Risbjerg Thomsen (1980) sop, fl, vla, pno. Tekst: Grethe Risbjerg Thomsen, dansk (8’30)

Kinderlieder (1977) Fem.choir, fl, cl, cornet, cemb, perc, vl, vlc Tekst: Bertold Brecht, tysk (7’30)

3 Songs of the Flower Fairies (1974) Sop, fl, vlc, pno. Tekst: Cecily Mary Barker, engelsk (10’00)

 

Kormusik

Where the Willows Meet (2005) bl. kor Tekst: James Joyce, engelsk (10’00)

Einbildung (2000) pno solo, bl. kor, sinfonietta:1.1.1.1:1.1.1.0/harp/2 perc./stringquintet. Tekst: Friedrich Hölderlin, tysk (20’00)

Sommerfugledalen (1992) Bl. kor, recitation. Tekst: Inger Christensen, dansk (25’00)

Combats d’aurore (1990) Bl. Kor (op til 16 st.) Tekst: Christine Canals-Frau, fransk (17’00)

Chants de l’ombre (1987) Vokalgruppe: SSSAAATTTBBB Tekst: Robert Desnos, fransk (13’00)

3 Korsange (1987) Bl. kor: SSAATTBB Tekst: Bülent Ecevit, oversættelse Jørgen Nash, dansk (7’00)

3 Sange (1980) Bl. kor: SATB, arr. af 3 satser fra Kinderlieder Tekst: Bertold Brecht, tysk (4’00)

 

Opera

Dommen. Kammeropera i 4 akter (1996) 10 sangere, fl, cl, trp, trb, perc, vl, vla, vlc  
Libretto: Christine Canals-Frau, dansk v. Per Aage Brandt (85’00)

Brand, kammeropera (1989) A, T, Bar, fl (afl), bcl, trp, trb, perc, vl, vlc libretto: Sanne Bjerg (24’00)

 

Turbion (1991) besætning? (1’30)

Lille chaconne (1991) besætning? (2’30)

Diskografi

Dacapo 8.226557 Peinture du temps - værker for sinfonietta

Dacapo 8.226535 Granito y arco iris

Dacapo 8.226506 Winds and percussion

Dacapo 8.224163 Archipel des solitudes

Dacapo 8.224055 Sinfoniettaværker

Dacapo dccd 9110 Orkester- og kammermusikværker

Mandala, katalog nr: 5025 arrangementer af Debussy v. Niels Rosing Schow

SUDM 016 Twofold

 

Er repræsenteret på:

Dacapo 8.226519 med værket E rigidis for violin and piano

Dacapo 8.226537 med værket Deux sonnets de Borges

Dacapo 8.226007 med værket Siciliana

Dacapo 8.226504 med værket Piseq - Ritus III

Dacapo 8.224008 med værket Voix intérieures (Inner Voices)

ExLibris EXLCD30055 med værket Sommerfugledalen

Point PCD 5129

Point PCD 5141

Classico CLASSCD 230

 

Niels Rosing Schow
Foto: Lisbeth Holten

Niels Rosing­Schow

Født:

14.04 1954, København

Kontakt:

Adresse:

Maglegårds Alle 48
2860 Søborg

Telefon:

39 69 25 86/ 21 45 15 89

Email:

Web:

Uddannelse:

1972-79: musikstudier v. Københavns Universitet.
1979-86: musikpædagogisk diplomeksamen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i teori og musikhistorie.                           
1984-86: komponistklassen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (professor Ib Nørholm).    
1987: studieophold i Paris (Atelier Upic).

Øvrige beskæftigelser:

1985-88: timelærer v. DKDM (almen musikhistorie, almen teori).
1986-87: undervisningsassistent ved KU, Musikvidenskabeligt Institut.
1988-89: docent (deltid) ved DKDM i teori og musikhistorie.
1989-91: timelærer på Det Fynske musikkonservatorium i teori og musikhistorie.
1990-2012: docent i komposition, formlære og teori ved DKDM.
1991-: Div. bestyrelses- og tillidsposter.
2008-14 formand for Dansk Komponistforening.
2013- professor i komposition ved DKDM.

Priser/legater:

Statens Kunstfonds 3-årige Stipendium 1982.
Astrid og Axel Agerbys Mindelegat 1984.
August Ennas Mindelegat 1990.
Det Ancherske Legat 1990.
Carl Nielsen Fondets Hæderspris 1990.
Noilly Prats Musikpris 1986.
Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legat 1993.
Poul og Sylvia Schierbecks Legat 1996.
Wilh. Hansens Komponistpris 2000.

Debut:

1987

Forlag:

Profil oprettet:

14. juni 2013
Medlemsskab

Bliv medlem af DKF idag

Læs mere om fordelene ved at være medlem af DKF her

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du kan tilmelde dig ved at klikke her

Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.