Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Helle Merete Norup

LIV OG MUSIK 1945-70

LIGESOM ET BARN DER LEGER MED FARVER

Ole Buck er født 1. februar 1945 på Frederiksberg og voksede op i Sydhavnen tæt ved Musikbyen i København. Hans musikalske talent blev tidligt opdaget gennem en talentspejder, der fra 3. klasse fik ham ind som elev på Sct. Annæ Gymnasiums Sangskole, hvor han fik sin musikalske grundskoling og kunstneriske inspiration. Oles medvirken i Stravinsky’s Salmesymfoni blev en stor og skelsættende oplevelse. Han begyndte nu at studere Stravinsky´s værker nærmere, og senere også andre nyere komponister - dette satte ham igang med selv at komponere. Samtidig meldte han sig ind i Det Unge Tonekunstnerselskab, hvor han blev en passioneret tilhører til deres koncerter. Her viste han sine første partiturer til flere dirigenter, hvor èn begejstret udtalte: ”Ole Buck komponerer som et barn, der leger med farver”. I disse ungdoms år fyldte den nye klassiske musik alt i hans liv - der var ikke tid eller interesse for andet end musik.

Og ungdommen var heldig i 60erne, for Danmarks Radio havde (dengang) ingen berøringsangst overfor den nye klassiske musik. Tværtom var der løbende programmer med og om ny musik, med direkte optagelser fra koncerter i både ind og udland. Bl.a. programmet “Vor tids musik” (med Mogens Andersen som vært) fik en afgørende betydning, da Ole her for første gang hørte om komponisten Niccolò Castiglioni. Fra dette møde gennem radioen, blev kærligheden til Castiglioni´s sublime musik og krystalklare tonesprog vakt. En fascination og inspiration som har holdt igennem hele livet, og er afspejlet i flere værker.
Kendskabet til Castiglioni og hans musik, blev senere uddybet via korrespondance og i 80´erne med flere besøg til Italien, hvor Ole mødtes med komponisten.

Da skolen var slut, kontaktede Ole Buck komponisten Per Nørgaard som storsindet tilbød ham gratis privatundervisning i komposition og teori til optagelsesprøve på Musikkonservatoriet i København. Han blev nu indført i den nye danske musiks kompositionsscene, som på det tidspunkt gennemlevede en udvikling fra romantisk neoklassicisme til mellemeuropæisk avantgarde.

Det var i denne atmosfære af en helt ny tid, han skrev sine første værker, og et af dem Kalligrafi for sopran og kammerorkester, blev hurtigt antaget og opført af Radiosymfoniorkestret i 1965 med direkte udsendelse på TV.

Alligevel blev Ole Buck afvist som elev på DKDM. I protest forlod Per Nørgaard konservatoriet og trak hele sin kompositionsklasse med sig til Århus Musikkonservatorium, hvor komponisten Tage Nielsen var rektor. Ole blev her optaget i 1965 efter ny optagelsesprøve, og igen med Per Nørgaard som sin engagerede lærer. Siden komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen, der gennem årene fik stor betydning som lærer, komponist og menneske, da han helt forstod og respekterede Ole Buck’s egenart og musik.

I Århus dannedes grupper med komponister, forfattere og malere, som Ole tilsluttede sig og mødte kunstnere, som han følte sig åndsbeslægtet med. Han var også medstifter af AUT (Århus Unge Tonekunstnere) sammen med bl.a. komponisten Karl Åge Rasmussen, og senere i 1967 tog han til Darmstadt for at opleve Gyorgy Ligeti, Earl Brown (New Yorker skolen) og Henry Pousseur.

Ole Buck´s deltagelse i Ung Kunst i Århus (der etablerede en diskussionsscene ‘Maj 68’ som kunne vare op til flere døgn) blev inspiration til orkesterværket Punctuations en “revolutionær parafrase” fra 1968, der blev uropført ved et komponist seminar ledet af den polske komponist Witold Lutosławski. Lutosławski tog partituret med sig til senere opførelse på festivalen Warszawa Efterår, og her fik musikken en flot modtagelse og vakte en del morskab.

Det var en tid med åbning mod nye musik og livsformer, og med indflydelse alle steder fra - som orientalsk og fjernøstlig musik og inspiration fra middelalderens enkelhed, nu kaldet “ny enkelhed”. Den særlige danske udformning med et poetisk søgende udtryk, høres
tydeligt i værkerne Sommertrio og Hyperion - fra Hölderlin’s digtning af samme navn. Et digt der udtrykker håb om en bedre verden med poesien som omdrejningspunkt, et generations håb som mange af tidens kunstnere havde - og vel stadig har.

Af: Helle Merete Norup

LIV OG MUSIK 1970-

I 1970 flyttede Ole Buck fra Århus og bosatte sig i København, hvor han hurtigt modtog en bestilling fra Det Kgl. Teater om musik til en ballet med Flemming Flindt som koreograf og Jean Voigt som scenograf. Udgangspunktet var det opbrud, der sås og føltes alle steder i kulturlivet og som Flindt havde hørt i Oles musik f.eks. i Punctuations og Masques - et orientalsk slagtøjsværk inspireret af dansemasker fra Bali, Kina og Afrika.

Balletten hed Felix Luna og blev opført på Det Kgl. Teater i 1973.

I København sluttede Ole Buck sig også til “Gruppen for Alternativ Musik” og til gruppens kvartet HUSH (fløjte, obo, violin og horn) skrev han senere Sonnabend og Kindergarten. Herigennem fik han et kollegialt og inspirerende venskab med komponisten Hans Abrahamsen. I samme forbindelse mødte Ole også violinisten Helle Norup, som han flere år senere blev gift med. I 1989 flyttede de så sammen på en nedlagt landbrugsejendom - et Decenter på Lolland kaldet Lenshi.

Langt væk fra alting lå Lolland og alligevel tæt på det for ham så væsentlige som kunstner: Ro, fordybelse og nærvær i omgivelser helt uden pynt. Kun det som er nødvendigt, med højt til himlen og helt i samklang med hans optagethed af zen, især formidlet gennem zen-mesteren Dogen. En ny epoke åbnede op for en anderledes fri væren, uden hæmmende kunstneriske mure, men med eksistentiel mulighed for at være til og frit skabe sin musik i samklang med en ligesindet. Dette blev muligt efter Ole Buck i 1988 fik tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, som betød han kunne leve som fri kunstner på Lolland.

Værkerne efter 1989 har derfor en rummelighed i sit musikalske udtryk, hvor Ole gennem årene har arbejdet med forskellige stilarter, og ikke følt sig bundet af een bestemt stil, men kunnet komponere i fri udfoldelse og fulgt ideerne, som de nu kom. Og altid i en søgen efter nye klange og eksperimenter - næsten fra værk til værk, men uden nogensinde at miste sin egenart, for Ole Buck er helt sin egen.

Måske netop derfor er hans musik universel, for på trods af en insisteren på at være introvert, er musikken nået ud over de lollandske marker og danske grænser og videre til et internationalt publikum - og med stor anerkendelse. Som Argentina: Landskaber med Storstrøms Kammerensemble. Toronto: Veryovochkoy med Mogens Ellegaard trio og i det meste af verden er Gymel opført med Hanne og Michala Petri - som værket er tilegnet.

Hør Gymel i en version for legetøjsklaver Youtube.

Ole er selv rejst til flere uropførelser udenfor Danmark f.eks. til New York i 2003 da New Juilliard Ensemble uropførte hans Flower Ornament Music, til Vilnius i 2007 Concierto para due chitarre e orquestra og Hannover i 2008 Danza por la bella estacion. Og overalt (især i New York) er musikken blevet modtaget med stor interesse og positiv respons.

Denne insisteren på eget tonesprog og konsekvent at følge sin egen musikalske vej, finder man også hos komponisten Morton Feldmann, som Ole opdagede i 80erne og opfatter som “en garant for den moderne musiks egentlige betydning som esoterisk kunst, en kunst der henvender sig til det spirituelle i mennesket.” Og med trangen til altid at søge en indre sandhed i sit udtryk, kan Feldmanns musik i sin nøgne enkelhed godt minde lidt om det Lollandske landskab, der netop fremstår helt uden unødvendigt pynt.

Et ensemble, der også har fået betydning for Oles arbejde som komponist de senere år, er Storstrøms Kammerensemble, der er tilknyttet Lolland Falster. Flere værker er skrevet specielt til dette ensemble, der også har indspillet en CD med ‘Landscapes’ på DACAPO. Deres koncerter på Fuglsang har givet det Lollands publikum en musikalsk anderledes oplevelse - ikke mindst når Ole Buck har været på programmet, hvor der efterfølgende har været en dialog med komponisten.

Livet på Lolland er meget tæt på Ole Buck’s ønske om at leve et liv med zen værdier, som daglige gøremål ved at tage træ ind fra egen skov, hugge brænde, lægge i kamin, forenet med den basale nødvendighed, det er for ham som komponist, at kunne arbejde frit i ro og fordybelse med musikken. For med hans egne ord er kunstneren fri: ”en frit i luften svævende, der ser verden i fugleperspektiv, altid iagttagende og i bevægelse” - jeg vil tilføje, og som hans musik helt umulig at fastholde eller sætte i bur. Ofte vækker musikken også en længsel hos lytteren efter at opleve mere af denne eventyrverden set fra kunstnerens fugleperspektiv - og flyve med ham ind i musikkens sfære.


Som barn legede Ole i fantasien med farver og skabte sin første musik, senere som moden komponist, fortsatte hans leg med toner og som en musikkens H.C. Andersen skaber Ole Buck stadig eventyrlig musik - for de eventyrlystne, de der tør bevæge sig ind i sindets ukendte skove og landskaber..

Værkliste

To Kinesiske sange for sopran, fløjte, klarinet og violin (1962)

LIRICA to danske sange for 2 fløjter, 2 klarinetter, klaver, 2 violiner bratsch og violoncello
text Johs.V.Jensen, Morten Nielsen (1963)

Kalligrafi for sopran og kammerorkester, text af Hans-Jørgen Nielsen, efter Japanske HAIKU digte (1964)

Fioriture for fløjte og klaver (1965)

White Flower Music for 2 fløjter, 2 klarinetter og trompet (1965/1979)

Ouverture for orkester (1966)

Decor for kammerensemble (1966)

Prelude I-III for kammerorkester (1966-67)

Merle for mezzosopran solo (1967)

Nocturne, elektronisk musik på bånd (1967)

Signes for blæserkvintet (1967)

Jan og Mai for digt oplæsning (text af Kristen Bjørnkjær) fløjte, guitar og cello (1968)

IN for instrumenter/grupper (1968)

Rondels for cembalon (1968)

Punctuations for stort orkester (1968)

Sommertrio for fløjte, guitar og cello (1968)

Masques for 6 slagtøjsgrupper (1969)

Hyperion for strygekvartet (1969)

Sumer Is Icumen In for orgel (1970)

Felix Luna, ballet i 7 tableauer for stort orkester (1970-71)

Granulations for stort orkester (1971)

Sonnabend for fløjte, obo, horn og violin (1971)

Kindergarten for fløjte, obo, horn og violin (1972)

Frændeløs for blæserkvintet (1972)

14 Præludier for fløjte og guitar (1972)

Fairies for sopran og orkester, text efter Flower Fairies of The Summer (1972)

Songbook for sopran og fløjte, obo, klarinet, fagot, horn, trompet, 2 violiner, bratsch og violoncello (1972-73)

Songs of Trees for mezzosopran og 4 instrumenter eller instrumentgrupper (1973)

Pastorals for lille orkester (1974-75)

Songbook II for sopran og fløjte, obo, klarinet, fagot, horn, trompet, 2 violiner, bratsch og violoncello (1975-76)

Days and Days for strygetrio (1976)

Dryas for 2 fløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter og 2 horn (1976)

Vilde Blomster for folkemusik ensemble (1975-77)

Kinesisk Folkemusik Suite for folkemusikensemble (1977)

3 Blomster Sange, for 2 alter og folkemusikensemble (1978)

Carols for fløjte, obo, fagot og saxofon (1979)

Chamber Music for fløjte, obo, klarinet, fagot, horn, trompet, 2 violiner, bratsch og violoncello (1979)

Maya for fløjte og slagtøj (1980)

Soleil for sopran og fløjte, harpe cello og slagtøj, text inger Christensen, DET (1980)

Canaries for sopranino, spinet og cello (1981)

Chamber Music II for fløjte, obo klarinet, fagot, horn, 2 violiner, bratsch, violoncello og kontrabas (1982)

Gurre Trio for fløjte, bratsch og kontrabas (1982)

Pan for fløjte og klaver (1983)

Petaki for to piccolofløjter (1983)

Gymel for sopranino og spinet (1983)

Aquarelles for fløjte, klarinet, cello, guitar, klaver og slagtøj (1983)

Omaggio a Antonio Vivaldi for guitar solo (1984)

Primavera for fløjte bratsch og guitar (1984)

Sonatina for klaver (1984)

Consonante for blokfløjte solo (1985)

Flos Florum for to klaverer (1985)

Rejang for slagtøjs solo (1986)

Mana for kor og slagtøj (1987)

White Flower Music II for stort orkester (1991)

Mikrokosmos for strygekvartet (1991)

Reyong for orgel og slagtøj (1992)

Lanskaber for fløjte, klarinet,trompet, violin bratsch, violoncello, guitar, klaver og harpe (1992)

Sonata in two parts for violin og cello (1993)

Canang for 2 slagtøj (1993)

Petite Suite for blokfløjte og guitar (1993)

Veryovochkoy for 2 accordion og slagtøj (1993)

Rivers and Mountains for stort orkester (1994)

Lanskaber II for fløjte, klarinet, fagot, trompet, harpe, klaver violin, bratsch og violoncel (1994)

Landskaber III for fløjte, klarinet, fagot, trompet, harpe, klaver violin, bratsch og violoncel (1995)

Ricercare for 2 blokfløjter, cembalon og guitar (1995)

Landskaber IV for fløjte, klarinet, fagot, trompet, harpe, klaver violin, bratsch og violoncel (1995)

A Tree for fløjte, obo, klarinet, fagot, horn, trompet, klaver, 2 violiner, bratsch, violoncello og kontrabas (1996)

Divertimento for fløjte, guitar og violoncello (1996)

Spring Blossoms for strygetrio (1997)

Incana for obo, fagot, cembalo og orgel (1997)

Small Is Beautifull for violin solo (1997-1998)

Inturno for fløjte, obo, cello og slagtøj (1998)

Fiori di ghiacchio for fløjte, klarinet, fagot, trompet, harpe, klaver violin, bratsch og violoncel (1999)

Fantasia for 2 guitarer (1999)

Bartokiana for violin og klaver (2000)

L’envoi for orgel solo (2000)

Juego de dado for guitar (1969/2001)

Mañana for guitar og orkester (2001)

Horntrio for horn, violin og klaver (2001)

Two Faery Songs for blandet kor, text John Keats (2001)

Double Mirror for violin og guitar (2002)

Flower Ornament Music for fløjte, obo, klarinet, fagot, horn, trompet, trombone, harpe, klaver, slagtøj, 2 violiner, bratsch og violoncello (2003)

La belle dame sans merci for blandet kor, text John Keats (2004)

Kobold for fløjte, obo, klarinet, fagot, horn, 2 violiner, bratsch og violoncello (2004)

Piccolomini for blokfløjte og orkester (2003-2004)

Fairies Flowers for sopran fløjte, klarinet, harpe, guitar, violin og violoncello (2005-07)

Estampie for 4 blokfløjter (2005)

Kammer Symfoni (“Flowers In the Sky”) for Fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch og violoncello (2005)

Danza por la bella estacion for charango, violin, cembalon og kontrabas (2006)

Concierto para due chitarre e orquestra (2007)

Himalaya for stort orkester (2004-2007)

[uden titel] for fløjte, klarinet, fagot, klaver, harpe, violin, bratsch og violoncello (2010)

Igangværende projekter:

Concerto for Violin og orkester
Concertino for blokfløjte og orkester

Diskografi

Eyktime, Duo Oldrup/Lauridsen, Christina Lauridsen, Peter Oldrup
Gateway music
Petite Suite

Woodwork, Wood’N’Flutes, Gertie Johnson, Vickie Boeckman, Pia Brinch Jensen, Karina Agerbo
DACAPO
Estampie

Jeux à trois, Mogens Ellegaard, Márta Bene, Gert Sørensen
G-E-M
Veryovochkoy

DEN FRIE UDSTILLINSGBYGNING
Helle Norup
MIC
Small is Beautifull

SOMMERMUSIK
Ananna Lützhøft, Nikolai Ronimus, Lars Frederiksen, Uffe Willemoes-Vissing, Jan Sommer, Jesper Lützhøft
IRIS
Sommertrio, Petite Suite, Fantasia, Primavera, 14 Præludier

Shapes Shades, Trio Odino
BARBAROSSA
Divertimento

TRIO ODINO, Lonnie Svilling, Lasse Tajmer, Anne Vilain Tajmer
BARBAROSSA
Sommertrio

Recycled, Ensemble Nordlys, Christine Pryn, Jolson Oshiro, Joachim Olsson, Frederik Waage
DACAPO
The Flight of the Bumble-Bee (efter Nikolai Rimsky-Korsakov)

NY MUSIK I MUSIKSKOLEN
Consort ensemble
Odense Musikskoles Forlag
Ricercare

THE MODERN RECORDER, Michala Petri
RCA VICTOR
Gymel

LANDSCAPES
Danish Chamber Players, Svend Aaquist, Svend Melbye, Anna Klett, Gunnar Eckhoff, Paul Terracini, Mette Franck, Jacob Westh, Søren Elbæk, Piotr Zelazny, Troels Svane Hermansen
DACAPO
Summer, Autumn, Winter, Spring

Ole Buck

Født:

01.02 1945, Frederikberg

Kontakt:

Adresse:

Lenshøj Nøjsomhedsvej 32
4900 Nakskov

Telefon:

54 93 21 42

Email:

Uddannelse:

Komposition v. Det Jyske Musikkonservatorium.

Priser/legater:

Statens Kunstfonds livsvarige ydelse 1988.
Statens Kunstfond 3-årige arbejdslegat.
Komponist Foreningens rejselegat.
Herman Sandbys Legat.
Lange-Müllers Mindelegat.
Astrid og Aksel Agerbys Mindelegat.
Hakon Børresen og hustru Anna Børresen F. Bergs Legat.
Børge Schrøder og hustru Herta Finnerups Musiklegat.
Carl Nielsen Prisen.

Forlag:

Profil oprettet:

4. juni 2013
Medlemsskab

Bliv medlem af DKF idag

Læs mere om fordelene ved at være medlem af DKF her

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du kan tilmelde dig ved at klikke her

Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.