Flere undersøgelser viser, at det bliver mere og mere nødvendigt at styrke musikundervisningen i folkeskolen. Der er for få timer og mangel på kvalificeret undervisningsmateriale.
Dansk Komponist Forening byder nu ind med nyt undervisningsmateriale, der introducerer eleverne for ny klassisk musik, giver dem mulighed for at komponere egne musikværker og gå i online-dialog med professionelle danske komponister.
Undervisningsmaterialet "I Danske Komponisters Værksteder" lanceres på Spil Dansk Dagen 25. oktober.


