Den 6. - 9. september 2012 omdanner arkitekter og designere i samarbejde med musikere og lydkunstnere den gamle Sadolin fabriksgrund på Amager til en festivalplads for nye kunstneriske eksperimenter med lyd og musik. Københavns nye festival for lydkunst LAK finder sted for allerførste gang.
På LAK festival vil publikum opleve koncerter, performances og lydinstallationer. Festivalen byder bl.a på en regnskov af skrot og lyd, et lydligt drivhus, en postindustriel højtaler-container, store vinylinstallationer, fine spinkle orgelmekanismer i pap og papir og en lyd-dampmaskine.
Visionen bag LAK er at præsentere publikum for ny, eksperimenterende lydkunst fra Norden i helt unikke rammer. Den gamle fabriksgrund på Prags Boulevard 43 (PB43) er i dag et brugerdrevet eksperimentarium for kunstnere og iværksættere.
Se det spændende program på www.lakfestival.dk
PRAKTISK
Billetter
1 dagsbillet: 50 kr.
Partoutbillet: 100 kr.
Billetter kan købes ved indgangen til festivalpladsen. HUSK kontanter da der ikke kan betales med kort ved indgangen og på pladsen.
Det er muligt at købe mad og drikke på festivalpladsen.
Åbningstider
Torsdag d. 6 / 9: kl. 17 - 23
Fredag d. 7 / 9: kl. 17 - 01
Lørdag d. 8 / 9: kl. 14 - 02
Søndag d. 9 / 9: kl. 14 - 19


