I denne uge kom kulturministeren hjem fra rundrejse i Canada og et svip til Cannes. Bortset fra at han glæder sig til at komme hjem til kæresten – jf. facebook (citeret af Politiken) – så skal han nu til at lede forhandlingerne om ny kunststøttestruktur. Afsluttende forhandlingsmøde er berammet til 31. maj.

Da kunststøtten nu er på den politiske dagsorden benytter visse politikere, f.eks. venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen, lejligheden til at motionere en velkendt kæphest. Det er den om de livsvarige ydelser til kunstnere, der nu trækkes af stalden: de rige kunstnere, der allerede har en rimelig indtjening, skal ikke have en krone, basta! Altså: anerkendelsen af din kunstneriske indsats for samfundet skal nedsættes til 0,00 kr, hvis du klarer dig nogenlunde godt.

Når du skaber kunstværker til gavn for fællesskabet, som betyder noget for og værdsættes af samfundet, og du derfor kan skabe en indkomst af royalties, honorarer, legater, løn eller lignende, skal du fratages din økonomiske anerkendelse. Altså: Hvis du er i stand til at øge din indtjening på netop det, som  forventes af dig, og som du netop modtager anerkendelse for, så reduceres værdien af din anerkendelse.

Man kan kalde det omvendt bonus. Negativ bonus: jo bedre du er til at løse dine opgaver, des mindre bonus. Et interessant princip, som det kunne være spændende at indføre andre steder i den offentlige forvaltning, f.eks. inden for offentlig ledelse!?

Denne statslige anerkendelse som kunstner, som du kun kan opnå gennem en indstilling fra kunstfondens repræsentantskab og godkendelse i finansudvalget og endelig tildeling fra kulturministeren, består i at garantere en mindste indkomst. Tankegangen bag kunstnerisk anerkendelse på dette niveau er med andre ord den samme som i bistandsloven!

Nå ja, men selv om det er kunstnere (de skal ikke tro, de er noget særligt) skal det offentlige vel ikke betale til dem, der allerede klarer sig? Det er jo skatteydernes penge.

Men hvad snakker vi om i kr. og ører?

Efter den eksisterende ordning får du tildelt den maksimale ydelse på ca.153.400 kr. pr. år, hvis du har en skattepligtig indkomst under 198.100 kr. pr. år. Så er der en indkomstbestemt, glidende reguleringsmekanisme ned til minimumsydelsen på ca. 16.700 kr. pr. år, hvis du har en årsindkomst på 380.400 kr. eller mere.

I 2012 modtager 46,4% af kunstnerne på livsvarige ydelser (set som et gennemsnit på tværs af kunstarterne) – ‘eliten’ af danske kunstnere, som det et blevet sagt i debatten – den maksimale ydelse. I 2010 var tallet 42,8%. Dvs. at knap halvden af ‘eliten’ af danske kunstnere har en skattepligtig årsindtægt på eller under 198.100 kr. Og antallet af kunstnere med denne beskedne indkomst synes at være stigende. Beløbet skal ses i forhold til, at danskernes gennemsnitsindkomst i 2010 var 283.300 kr.

På finansloven er afsat midler til i alt 275 livsvarige ydelser. I alt koster denne ordning samfundet 27,7 mio kr. I en tid, hvor vores politikere rask væk i krisens tegn med diverse bankpakker sender milliardregninger videre til skatteyderne (alene i 2011 var det 7,5 mia kr., jf. http://arbejderen.dk/artikel/2011-05-31/bankpakke-koster-os-75-mia-i-r) er det beskæmmende at diskutere de håndører, som en afskaffelse af minimumsydelsen ville indebære. Krise eller ej: det må være muligt også at værdsætte de mennesker, som producerer en rigdom, der ikke er penge.

Foruden venstres kulturpolitiske ordfører, synes socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen at ride med på denne kæphest om at skære støtten ned til 0 kr. for de nogenlunde velbjærgede kunstnere. Så kære kulturminister, når du har vederkvæget dig hos kæresten og går til de politiske forhandlinger, ville det være rigtig dejligt, om du kæmpede for ikke at forringe disse livsvarige ydelser. De betyder faktisk noget. Både økonomisk, og ikke mindst som princip.

Men som kulturminister må du især insistere på, at samtalen om ydelser til kunstnere foregår på et oplyst grundlag, at der er tale om en offentlig anerkendelse for en kunstnerisk indsats, og at debatten ikke kommer til at handle om rødvinslegater og andet populistisk nonsens. Det er uværdigt.