Med Kulturministeriets handlingsplan 2004-2007 "Liv i Musikken" blev der sat fokus på indsatsen for talentfulde børn og unge, tilgangen til sjældne instrumenter og samarbejdet mellem forskellige led (institutioner) i den musikalske fødekæde. Indsatsområderne for puljemidlerne er i første periode jævnbyrdig fordelt på tre områder^{: 1)} at forbedre indsatsen overfor særlige talentfulde børn og unge, ²⁾ rekrutteringen til de mere sjældne orkesterinstrumenter og ³⁾ samarbejde mellem de forskellige led i den musikalske fødekæde[i]. Sidstnævnte omfattede et samarbejdsprojekt mellem Undervisningsministeriet og Kulturministeriet - et enestående initiativ - rettet mod samarbejde mellem folkeskole og musikskole: Samklangsprojektet. Dette førte til mange gode projekter - og samarbejder, der stadig florerer. En udløber af Samklangsprojektet var en evaluering af et langtidsprojekt mellem Horsens musikskole og en række folkeskoler i Horsens Kommune. Blandt de mange ansøgninger var dette det eneste projekt hvor man havde fokus på at dokumentere samarbejdet, og det var selvfølgelig rigtig interessant at få gennemført. Det udmundede i 2008 ud i evalueringsrapporten "Musik til Alle"[ii]. Dette var afsæt for endnu et projekt med fokus på integration i Horsensbydelen Sønderbro med støtte fra Egmontfonden, som jeg fulgte i perioden fra 2008 til 2011[iii]. I projektet "Musik til Alle" blev det tydeligt at folkeskolemusiklærere og musikskolelærere har meget forskellige kompetencer, og at samspillet mellem disse var af afgørende betydning for projektets succes. I Sønderbro-projektet lykkedes det at videreudvikle samarbejdsformerne og dermed udnytte disse potentialer bedre og bedre, med betydning for undervisningens resultater. Samlet set må det konstateres, at det relativt beskedne puf fra Samklangs-midlerne i dette forløb førte til en omfattende indsats med dokumenterede resultater. Det kunne man godt ønske sig mere af.

En helt afgørende faktor, som blev sat i aktion her, var samarbejdet mellem forskellige institutionelle dele af det musikkulturelle felt - af et fragmenteret musikkulturelt felt. Den institutionelle opsplitning mellem musikundervisningen i folkeskole og musikskole (samt gymnasium) og mellem uddannelserne hertil er en enestående ’bedrift’ for det danske samfund. Det har uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekvenser. Der kan her peges på en uheldig tendens indenfor de forskellige musiklæreruddannelser til en tiltagende polarisering og en dermed forbundet uhensigtsmæssig svækkelse af kvaliteten af musiklæreruddannelser. De forskellige uddannelsesinstitutioner ser ud til at bevæge sig længere og længere ud i en polarisering. En del af dette er dokumenteret i den velkendte Statusrapport[iv] fra DPU. Jeg er af den opfattelse, at der er mange der er klar over at polarisering og fragmentering er et alvorligt problem, og at der er flere og flere der søger samarbejde på tværs. Arbejdet med Statusrapporten var netop bygget på et bredt samarbejde - og deri ligger også rapportens styrke. Statusrapporten kan så være et kvalificeret afsæt for konstruktive tiltag - og her må man ønske at sådanne tiltag foregår i et samarbejde på tværs, der involverer de relevante parter. Det kunne man godt ønske sig.

Jeg har over en periode været involveret i en række udviklingsprojekter med musikundervisning i folkeskole og musikskole og samarbejde herimellem. Jeg vil her nævne to parallelle projekter, som tilsammen viser noget interessant. Det handler om et udviklingsprojekt om professionsudvikling gennem vidensdeling i musikundervisning i folkeskolen[v] og et projekt om udvikling af elevernes læringsrum i musikskoleundervisning[vi] . Det spændende ved at sammenligne de to projekter er, at de peger ind mod hinanden. Uden at der er nogen konkret forbindelse mellem dem, dukker der noget op, hvor man åbenbart søger ind mod noget centralt i "det at undervise i musik" - og udvikler nogle måder at arbejde på, som har meget mere til fælles end det udgangspunkt, man hver især har i musikskolen og folkeskolen. Undervisningen i musikskolen og folkeskolen er to forskellige 'genrer' og opgaverne er meget forskellige - men der dukker alligevel et fælleskab op, der forbinder. Min pointe er, at det er her - i udvikling af undervisningspraksis - at en polarisering modvirkes gennem en integrerende tendens. Det er helt centralt at satse på udvikling af musikundervisning i folkeskolen og musikskolen og ikke mindst på udvikling i samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Det kunne man godt ønske sig mere af.

Damusa har taget initiativ til et sådant projekt i samarbejde med Foleskolens Musiklærerforening og DPU-musikpædagogik. Projektet skal undersøge samarbejde og samarbejdsmuligheder mellem folkeskole og musikskole. Den indledende del af projektet handler om at kortlægge eksisterende samarbejder. Derfor kære læser - ved du noget om konkrete samarbejder mellem musikskole og folkeskole eller har du hørt om noget (stort som småt) så drop lige en mailbesked til: fihc@dpu.dk.  Dem kunne man ønske sig rigtig mange af.

Jeg vil nu vende tilbage til min indledning: det enestående initiativ med et tværministerielt projekt rettet mod samarbejde mellem folkeskole og musikskole: Samklangsprojektet. Indtil nu er det enestående. Det står ligesom lidt der - ensomt og forladt. Hvis man tænker tilbage på Samklangsprojektet - så var det idéen om at tænke på tværs / tværministerielt og de værdier, som kom ud af det, der var enestående. Det kunne man godt ønske sig noget mere af.