Fredagsbøn af Lasse Pedersen,
lærer, tidligere musikskoleleder, pædagogisk konsulent og lektor ved læreruddannelsen UC Sjælland.

Det er en temmelig fantastisk, men  også indimellem en skræmmende oplevelse at være tilbage i ”4. klasse” som musiklærer i grundskolen. Jeg var der i 18 år og drev også en kommunal musikskole i 10 år med masser af  samarbejdsprojekter, skolekor, musikskoleensembler, ungdomsskolemusical, bigband, etc.

Og så fulgte 16 år med  spændende udfordringer  som lektor ved læreruddannelsen, herunder også praktikforløb i tæt samarbejde med praktiklærere og studerende. Igennem  årene vel omkring 300 studerende.

Jeg er tilbage, godt nok kun som vikar i et halvt år og godt nok også som følge af  afskedigelse fra læreruddannelsen, hvor det musikfaglige miljø er skrumpet til under 1/3 over de sidste 4 -5 år. Værst på Sjælland uden for København, hvor de sidste 8 musiklærere dimitteredes i 2010 fra professionshøjskolen UC Sjælland (Vordingborg) og hvor faget end ikke er oprettet i ”musikbyen” Roskilde.

Nå tilbage på sporet, men først lige en præmis for min fredagsbøn: Jeg forudsætter, at både ministeriet for børn og undervisning  (Christine Antorini) og uddannelsesministeriet (Morten Østergård) fastholder, at musik stadig skal indgå i rækken af selvstændige fag i grundskolen og på læreruddannelsen, hvilket må forudsætte, at der sikres mulighed for at landets skoleledere samt professionshøjskolerne kan / skal  etablere undervisning i faget ved fagligt pædagogisk og faglig musikalsk kompetente undervisere og at denne undervisning derfor i rimeligt omfang modsvarer faghæftet for faget, når det gælder grundskolen.  Det sidste skulle gerne rette læserens opmærksomhed mod begrebet ”et fags kritiske masse” som står for , hvorvidt der er balance mellem de indholds – og læringsmål (trinmål) der er sat for skolefaget musik og så den læretid (lektioner) og andre ressourcer, som faget har til rådighed.

Nå, sporet…..

Jeg vil jo egentlig bare – som indgang til min fredagsbøn - gerne fortælle om to  oplevelser fra mit nu snart 3 måneder gamle vikariat med 8 musiktimer på skemaet.

Måske er jeg en af de mere privilegerede musiklærere i grundskolen. Tænk efter så mange år på afstand, at få lov til at stå der. Med støtte i masser af it – muligheder, nye – og vel gennemarbejdede didaktiske materialer tilrettet musikfagets centrale kundskabs – og færdighedsområder: Musikudøvelse, musikforståelse og musikalsk skaben.  Ja og så en tilsyneladende stor almen interesse for i hvert fald den mediebårne populærmusik.

Den første oplevelse:

I dag har jeg sammen med elever fra  en halv 4. klasse (14) konstrueret fluebrummere (droner) i sløjdlokalet, afprøvet ejendommelige musikinstrumenter fra Marokko, Istanbul og Køge,   lyttet til små bidder af programmusik, og til sidst komponeret lydforløb (4 minutter) til Storm P `s billede Tilbage til naturen. (Billedet, inspiration fra: Musik i luften II, Ubbesen og Hvidtved) . Med afsæt i  grafisk partitur (her havde jeg hjemmefra lavet en ramme for den oplevede tid ) arbejdede eleverne i små korte projektforløb (5 min.) med klang, tekstur, form etc. Jeg tror det lykkedes – det som alle taler om – at give børnene en sjov, medskabende og engagerende oplevelse med det musikalske formsprog. Det  var vist bl.a. nogle af læringsmålene !  

Jo, vi har været en slags komponister, sammen. (Tak for stafetten Martin Gerup, til denne platform)

4. klasse vil gerne og selv om jeg ikke er helt sikker på hvilke og i hvilken grad de faglige mål er nået, henholdsvis tydeliggjort i børnenes hoveder, så har de eksperimenteret, valgt, foreslået, og prioriteret med: Byens morgenlyde, industrisamfundets fabrikslyde og skovens , naturens lydunivers. Det hele blev til en samlet lydfortælling, hørt i  Storm P. - figurens hoved, med titlen: Da hr. Jensen tog sig en slapper i Gadstrup Overdrev.

Den anden oplevelse – desværre af en mere grundlæggende karakter:

I samtlige musiktimer siden mit ”comeback” 9. Januar, har jeg funderet over, hvad det er der går galt, hver gang eleverne får stillet opgaver, hvor de skal deltage i musikudøvelse. (Synge, spille, danse). Jeg har jo forberedt de bedste sange (også elevernes hits) præciseret tydelig klasserums – og læringsledelse afpasset aktiviteten. Men inden jeg har talt til …. eller er færdig med mit (i øvrigt spændstige og ultrakorte forspil) er halvdelen begyndt at snakke, og når øvelsen er gennemført, f.eks. vers 1, så er der en ganske voldsom støj i lokalet, som ikke hidrører fra synge - , danse - eller spilleaktiviteten alene! Uanset sangvalg! Uanset om det er mandag morgen eller torsdag eftermiddag! Uanset….

Jeg ved jo godt hvad årsagen er: 4. Klasse har ikke haft kontinuerlig undervisning siden en kortere periode i 1. klasse, hvor de sidst har haft en uddannet musiklærer. Jo, indimellem har der da været en temauge og lidt ekstra omkring særlige forløb på skolen, men sådan en rigtig indføring i, hvorledes musikfaget  - i øvrigt ligesom andre fag – har sine arbejdsmønstre eller måder på, hvorledes man tilegner sig viden, færdigheder og kundskaber i faget  – det har der ikke været meget af.

Det betyder altså, at jeg med voldsom kraft er stødt ind i den udfordring som professor Frede V. Nielsen, DPU, beskriver i kapitlet Faglighed og dannelse i de musisk – æstetiske fag i: Faglighed og undervisning  (red.: Kristensen og Schnack), nemlig: At faget må betragtes og planlægges ud fra et dobbeltsidigt indholdsbegreb, som man nok ikke kan sidde overhørig, hvis altså det er meningen, at eleverne fortsat skal lære noget og vide noget i musikfaget og ikke bare underholdes.

Det dobbeltsidige indholdsbegreb kan kort forklares:

1. Noget stofligt, genstandsligt, musik, sange, melodier, klang, genrer, stilarter, form, struktur , etc..
2. Noget aktivitetsmæssigt, forstået som måder hvorpå man beskæftige sig med  det stoflige, genstandslige, melodierne, syngeaktiviteten, etc.

Ja selvfølgelig, vil de fleste tænke, hvad ellers.  Det er da indlysende.  Vil man lære at synge en sang, eller lære at synge, bruge sin sangstemme – ja så må man i begge tilfælde synge, hvad ellers?

Sådan tænkte jeg også – ubevidst – indtil for ca. 3 måneder siden.  Men nu ved jeg helt sikkert,  oveni, at det er meget, meget vanskeligt, at etablere læring i store dele af musikfaget i 4. klasse, hvis ikke der har været gradvis indføring i fagets aktivitetsformer (reproduktion, produktion, perception, interpretation, refleksion). Eksempel: Børn der ikke er blevet sunget med i hjem eller institution og som ikke har oplevet kontinuerlig, tydelig ledet syngeaktivitet i skolen, de ved ikke fra en oplevet erkendelse, hvordan det føles langsomt at blive trænet i færdigheder i at kunne lytte og gengive (imitere). En træning, der bl.a. kræver arbejde med gehør som en kognitiv og kropslig bevidsthed. De har aldrig mærket det, ligesom de heller ikke er trænet i at lytte (percipere) , vurdere og  tolke (interpretere) og gengive (reproducere) i en sammenhængende proces. Derfor bliver musikudøvelse også med instrumenter hurtigt voldsomt kaotisk – ikke mindst i børnenes hoveder for de har ikke en forudfattet fornemmelse for, hvad der kan / vil ske. Det er vist noget med at have knækket en musikalsk kode. På læreruddannelsen var dette jo en tilbagevendende udfordring i de studerendes didaktiske univers når læringsmålene i forbindelse med praktikken skulle indkredses og gives indholdsstatus for undervisningen: De faglige – de sociale – de aktivitets – og metodemæssige.

Derfor er min fredagsbøn – inderligt udtrykt men også for jeg ved ikke hvilken gang sunget og råbt ud over Sankt Jørgens Sø, som jeg ka kigge ud på, hvis jeg læner mig ud af mit vindue:

Hvis børn skal æstetisk kvalificeres også gennem det musikalske formsprog, og hvis de skal blive livsduelige som hele mennesker og aktive demokratiske borgere og brugere i alverdens kulturliv, så skal der undervises, ledes og inspireres i vores institutioner  - ikke drypvis men kontinuerligt og mangfoldigt musikalsk af fagligt - og faglig pædagogisk kompetente undervisere.

Så vidt jeg kan se er der brug for tre samarbejdende ministre (Elbæk, Antorini og Østergård), der i fællesskab gennem lovgivning sikrer uddannelse til området og dermed musikundervisning af Danmarks børn og unge.

Så vidt jeg kan se….. men jeg er jo selvfølgelig bare vikar…..