05 Jan 2012

New:Aud

DKF i spidsen for europæisk kulturprojekt

Dansk Komponist Forening styrer begivenhederne når projektet New Music: New Audiences løber af stablen fra 2012 til 2014. Projektet finder sted i 17 europæiske lande, og præsenterer et samarbejde omkring publikumsudvikling for ny musik mellem 31 musikensembler og orkestre i hele Europa.

Projektet er en fortsættelse af RE:NEW MUSIC, som DKF også stod i spidsen for, men i det nye projekt er der både flere lande og flere institutioner med.

Fremtidens kulturformater

Hvordan ser fremtidens koncertform ud? Skal en klassisk koncert være en andægtig oplevelse i en støvet koncertsal? Og kan nye rammer for koncertoplevelsen have indflydelse på publikumstallet?

Det er sådanne spørgsmål som Europas kunst og kulturliv stiller sig selv og nu gør de på dansk initiativ noget ved sagen. Et bredt udsnit af Europas fineste ensembler og orkestre samt musikorganisationer skal på en konference i Bruxelles den 24. og 25. oktober drøfte de fælles udfordringer, som europæisk kulturliv har i forhold til at kommunikere med et nyt publikum.

Konferencen afholdes i regi af samarbejdsprojektet New Music:New Audiences (New:Aud), som Danmark, med Dansk Komponist Forening har igangsat og i de kommende år skal stå i spidsen for i perioden 2012-2014.

Working communities på tværs af landegrænser

De 31 udvalgte europæiske ensembler repræsenterer det absolut højeste kunstneriske niveau indenfor den ny klassiske musik. På tværs af landegrænser matches ensemblerne i såkaldte "working communities" , hvor de under temaer som "Børn møder musik", "Blandede kunstformer" og "Online med dit publikum", skal afholde workshops, udveksle idéer og erfaringer med hinanden. Alle ensembler vil i løbet af projektet blive involveret i to "working communitues" samt lave to koncerter hver.

De mange erfaringer og idéer samles i et forskningsprojekt. Resultaterne opsamles i et idekatalog, der består af ’best practice’ i forhold til at nå et nyt kulturpublikum i EU. Idekataloget offentliggøres i midten af 2014 og stilles til rådighed for et samlet kulturliv i EU, da stort set alle kunstneriske udtryksformer efterlyser nye måder at komme i kontakt med fremtidens kulturpublikum.

Danmark bliver knudepunkt for EU-kultursamarbejde

Det vil på en række områder gavne dansk kunst- og kulturliv, at det store europæiske projekt, New: Aud skal ledes fra Danmark. Det store netværk af europæiske deltagende kulturinstitutioner bliver samlet i Danmark, hvilket vil skabe blivende samarbejdsrelationer med væsentlige kulturaktører i Europa. Dansk musik vil som følge af projektets indbyggede kulturudveksling, blive eksporteret og markedsført i de 17 deltagende lande. Endelig vil Danmark som ledende nation opsamle viden om de 17 landes 'best practice' inden for publikumsudvikling. Med andre ord vil Danmark med projektet New:Aud blive ledende inden for europæisk publikumsudvikling, og det vil på sigt kunne gavne hele Danmarks kulturliv.

Følg med i projektet på hjemmesiden www.newaud.eu 

 

 

Yderligere information kan fås hos projektleder Thomas Demidoff på 60 13 35 73 eller td@komponistforeningen.dk

 


Udskriv side Del på Facebook
Relateret emne

Hvad er Nordiske Musikdage

Relateret emne

VI FYLDER 100 ÅR!!

Relateret emne

KomponistBasen

Relateret emne

RE:NEW Music 70 værker af 56 komponister i 12 lande

Medlemsskab

Bliv medlem af DKF idag

Læs mere om fordelene ved at være medlem af DKF her

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du kan tilmelde dig ved at klikke her

Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Gråbrødretorv 16
DK 1154 København K

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.