Palle Andkjær-Olsen har rakt stafetten videre med et spørgsmål om partiturets rolle i musikundervisningen og spørger til holdningen hos universiteternes eksperter. Lad mig tale for mig selv som lektor i musikvidenskab på Københavns Universitet.

Palle har jo ret i, at faget har udvidet sig voldsomt de seneste år, og at partiturbaseret musik og værkstudier har fået konkurrence af mange andre tilgange til at studere musik. Det er ikke noget tilfælde, at vi omhyggeligt taler om vores uddannelse på universitetet som musikvidenskab og ikke blot musik eller musikhistorie. Men hvilken vægt tillægger vi partituret?

På Københavns Universitet har vi netop skrevet teksten til en ny studieordning, som skal træde i kraft for de nye studerende fra sommeren 2012. Her er det en af hovedtankerne, at ingen kommer igennem med en bacheloruddannelse i musikvidenskab uden at kunne læse et partitur, at kunne analysere nodebaseret musik og at kunne sætte de analytiske iagttagelser ind i en musikhistorisk kontekst. I øvrigt kommer ingen overhovedet ind på studiet uden at kunne læse noder, men det er der ikke noget nyt i. Uanset – og netop hverken på grund af eller på trods af – Weekendavisens føljeton i den forgangne sommer, så holder vi fast i, at dette er en af de centrale færdigheder, man har efter uddannelsen. Men altså en blandt flere.

Dette er ikke, fordi vi principielt agter nodebaseret musik højere end musik, der ikke er baseret på et nodeforlæg. Men vi agter den altså heller ikke lavere eller skubber den ud i et hjørne, hvor den kan stå og være irrelevant. Men hold fast i formålet med partiturstudier. En ting er at man kan spille efter dem. Men det vigtigste for studiet af musik er, at man kan bruge partituret til at trænge ind i musikkens struktur, og når man har fået øje på motiver, sammenhænge, udviklinger, så kan man også nemmere høre dem og diskutere dem. I vores tænkning er det, der udmærker musikvidenskabeligt uddannede, er at de er i stand til at trænge ned under den klanglige overflade og høre – også – musikalske strukturer. Der er forskel på at kunne høre musik og blot at kunne høre, hvordan den lyder.

Vi vil meget gerne være med til at uddanne vores studerende til kunne forholde sig til den nye kompositionsmusik. Vi har netop aftalt, at den årgang af studerende, der startede i år, til marts skal konfronteres med den nye musik, der spilles på Pulsar-festivalen. Så her vil jeg gerne række stafetten videre til komponisterne, og jeg håber I vil tage godt imod, hvis I skulle blive forstyrret af unge og engagerede musikstuderende fra universitetet, der prøver at sætte sig ind i jeres musik. Og måske endda låne dem en kopi af partituret.

Fredagsbøn af Michael Fjeldsøe, Lektor i musikvidenskab
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet