I sidste uges fredagsbøn skriver Bjørn Hernes om at samle musiktilbuddet i folkeskolen, så skolekoncerter, musikundervisning, musikskoler og skoleorkestre ikke adskilles. Han skriver om et samlet bevægende flow, og om de mange bække små. Overordnet giver det sådan set god mening. Men der mangler noget.

For her, som i mange andre sammenhænge, når talen falder på musikformidling til børn og unge, drejer det sig om børn og unge i folkeskolen. Og efterhånden er der sat mange gode musikalske initiativer i søen for folkeskolen: LMS (Levende Musik i Skolen), der støttes med 13,5 millioner kroner fra Kunstrådet, løfter en stor opgave ved at arrangere skolekoncerter til alle landets folkeskoler, og der er også andre gode initiativer.

Gymnasieskolens musiktilbud

Det samme kan man ikke sige om musikalske tilbud til unge på gymnasiale uddannelser. Denne gruppe bliver som oftest sprunget over, når vi diskuterer musikformidling, heriblandt koncertinitiativer. De initiativer der er, kommer som regel fra ensembler og kunstnere selv, fx et undervisningsmateriale/ pre-concert talk målrettet en koncert. Længere forløb hører til sjældenhederne, da det er et stort ekstra arbejde, som få ensembler har tid og overskud til. Derfor mangler der initiativer eller en instans, der kan fastholde interessen fra gymnasierne. Et sted hvor man kan henvende sig og få ideer til koncertarrangementer for eleverne og undervisningsrelevant materiale.

Og så til den nye kompositionsmusik

Siden der hverken er mange tilbud og heller ikke er en organiseret række af formidlings- og koncerttilbud til gymnasieelever, synes det oplagt at sætte ind med den nye kompositionsmusik netop her. På mange måder burde de unge, netop de der er i gang med gymnasiet, virkelig være en velegnet målgruppe. Et nysgerrigt segment, eksperimentlystne med åbne ører, kunne man håbe. Men der skal jo være nogen, der har lyst til at undervise eleverne ude omkring på gymnasierne i den ny kompositionsmusik. Og det er der selvfølgelig også. Der er bare ikke så mange og der er heller ikke så meget tid i gymnasierne. Som det ser ud nu, er det muligt at gå tre år på gymnasium uden at blive præsenteret for samtidsmusikken, til trods for at det er en del af pensum i musikfaget.   

Det er en skam, fordi der netop i disse år, virkelig sker en stor udvikling i det nye kompositionsmusikmiljø i Danmark. Det vælter frem med kvalificerede initiativer, projekter og dygtige komponister. Den nye danske kompositionsmusik anno 2011 er temaet i ti dage på engelske Huddersfield Contemporary Music Festival i år. Danmark har vokset sig til et foregangsland for ny og eksperimenterende kompositionsmusik – men det meste af Danmark ved bare ikke at det forholder sig sådan. Hvad skal der til for at få mere ørenlyd og opmærksomhed?

Fredagsbøn
Til trods for Koranens udemærkede opfordring til fredagsbønnen: fremsig ikke din bøn (for højt), eller (helt) lavt, men søg en mellemvej mellem disse (to yderpunkter) (ifølge Google), vil jeg hæve stemmen her slut på ugen og råbe min fredagsbøn til weekenden og ud til fremtiden i håbet om, at der fortsat vil være stort og voksende fokus på musikuddannelse i folkeskolen OG at der samtidig vil være større opmærksomhed til unge på den anden siden af folkeskolen. At børn igennem hele deres skoletid vil få mulighed for at blive musikalsk orienteret, inspireret og chokeret. Her tænker jeg særligt på den ny kompositionsmusik, hvorfor ikke give eleverne guldet? På sigt øger vi på den måde chancerne for at få et interesseret publikum, dygtige musikere og komponister. Og ikke mindst engagerede undervisere, der tør betræde nye stier og vise unge mennesker en vej ind i den helt friske musik, skrevet af danske sprællevende komponister. Lige nu.