Først lidt små-filosoferen; Er det ikke sådan, at når noget hænger naturligt sammen, bliver det samlede størrelse bedre, eller stærkere, end hvis det hele lever hver for sig! Som enfoldige egocenterede jeg-kan-selv-størrelser. Jeg tænker på alt det med synergi, at 2 plus 2 bliver mere end 4. At ikke livet bliver hakket op i små bidder, men får et sammenhængende og et samlet bevægende flow. Gensidig positiv påvirkning.
Men samtidig skal det også være klart, at hvis der ikke er noget fremmed udefra som kan komme til at pirke til den sammenhængende homogene bevægende masse, går det også galt; vi har brug for snubletråde!
Men lige nu fokuserer jeg på den kraft det kan give, når noget tænkes sammen i et logisk hele. Med stor indre påvirkningskraft.
Konkret; jeg mener at de fire kasser skolekoncert, musikundervisning, musikskoler og skoleorkestre (!) skal sammentænkes til et hele. Ikke sådan at forstå, at der absolut skal være tæt symbiotisk gnidningskontakt mellem dem, med metertykke betonmurer rundt om. Nej, hvad eleverne oplever i én kasse, kan umiddelbart bruges i en af de andre kasser. Eller i det mindste give inspiration, eller viden! til en af de andre kasser. - Det hele for elevernes, og derved for os alles, skyld.
Disse sager har jeg tænkt noget over et stykke tid. Nu har de to ministre for kultur og undervisning modtaget et venlig brev fra mig, med opfordring til at gøre noget ved sagen. Hvilket de så, formelt, er nødt til i hvert fald at svare på. Om de gør noget mere end det, vides selvfølgelig ikke.
Forslaget er overordnet, men samtidig ret konkret, og kan måske virke lidt låst i måden det er tænkt på. Men det er det slet ikke! Det skal læses som en ramme, hvori rigtig meget kan ske! Jeg ved at bl.a. Komponistforeningen arbejder fint med projekter med børn og musik; godt! Sammentænkningen er det overordnede i mine tanker, det væsentlige. Hvordan det skal ske i detaljer kan løses, når det overordnede er sat på skinner.
Herved brevet til de to nye ministre (teksten er ret komprimeret, ministre har travlt!):
Skolekoncerter skal i fremtiden være en naturlig og lovgivet del af musikundervisningen. Og skal derfor selvfølgelig tilbydes alle folkeskole-elever. Elever på musikskolerne skal tilbydes workshops i forbindelse med hver skolekoncert.
Før hver skolekoncert besøger en af musikerne, eller en af koncertens komponister, hver skoleklasse og musikskole, hvor han starter en pædagogisk læreproces i samarbejde med skolens musiklærere. Formålet er at kvalificere børnene til den kommende koncert, at styrke børnenes modtage-apparater. Besøgskunstneren er kvalificeret til dette arbejde ved fagdidaktiske kurser. Skolekoncert-processen afsluttes med et møde med besøgskunstneren, hvor børnene kan vise hvad de har fået ud af hele processen. De har måske selv lavet deres egen musik på baggrund i skolekoncerten?
Med hver koncertproduktion følger et undervisningsmateriale, primært netbaseret, hvor de nyeste digitale værktøjer og applikationer tages i brug. - Se på f.eks. hvad Björk har fat på omkring hendes nye udgivelse Biophilia. - Materiale henvender sig til både lærere og elever.
Alle koncertproduktioner skal produceres af en koncertdramaturg, for at sikre den kunstneriske, formidlingsmæssige og pædagogiske kvalitet.
I tilknytning til skolekoncerterne, bør prioriteres en offentlig familiekoncert, for at skabe fælles oplevelser mellem børn og deres forældre.
En stor del af skolekoncerterne bør være med nykomponeret musik, klassisk, jazz og rytmisk, som spejler kunstneres forståelse for nutiden. Vi bør give rum til børns møde med nutidig kunst. Vi bør give børn kunstneriske oplevelser, der rækker ud over den umiddelbare oplevelse.
I naturlig forlængelse af denne ny skolekoncertordning, bør der etableres skoleorkester ved hver folkeskole, eller som mindstemål ved hver kommune. Skoleorkestret tilbydes worshops fra besøgs-kunstnerne ligesom musikskolen. Orkestret (eller ensemblet eller bandet eller …) kan være baseret på musikskolerne, men kan også have elever udenfor musikskoleregi. Orkestret ledes af en til dette formål uddannet person. Orkestret kan i nutidens musikfusionstid sagtens bestå af både electronica, violiner og guitarer. Det vil være ganske naturligt for de ofte ubundne børn. Det handler om Musik, og musikalske udfordringer.
På denne måde samtænkes skolekoncerter, musikundervisning, musikskolerne, børnenes kreativitet og børnenes familie. Denne maksimale udnyttelse af skolekoncerterne vil resultere i et løft for folkeskolernes musikundervisning, for musikskolerne og for børns leg og arbejde med musik. For børns Møde med musikken. Måske en anden musik end de kender til. Skolekoncerterne bliver en højt værdsat og alment udbredt kulturel aktivitet, en naturlig del af vore kulturtilbud. En af mange vækstmotorer.
Skolekoncerter har fokus på både læring og oplevelse, og skal derfor finansieres af både kultur- og undervisningsministeriet.
Bjørn Hernes, koncertproducent, Karavane. November 2011.
Sidste nyt: minister Antorini svarer på min henvendelse: "Jeg medtager jeres input i mit kommende arbejde med folkeskolen." Det lyder da fint!










