24 Aug 2010

Jazz på nye eventyr

Oplev 24 timers jazz under Århus Festuge

Jazz i genrens mest kreative og nytænkende forstand udfordrer og sprænger rammer i Århus den 2. september. Programmet for de 24 timers koncerter ligger nu klart.

Århus Festuge har i samarbejde med nogle af de bedste danske musikforeninger og -organisationer sammensat et program, der byder på en lang række koncerter, som spænder fra nye eksperimenterende orkestre til mere etablerede og toneangivende navne. I løbet af dagen spilles der koncerter rundt på forskellige scener i byen, og sidst på dagen kulminerer det hele i en stor musikalsk smeltedigel i området omkring Byparken (Musikhusparken og Rådhusparken). Der er ikke tale om 24 timers jazz i streg, men om 24 timer i alt i løbet af døgnet. Der kan således foregå flere koncerter samtidig.

Døgnet byder blandt meget andet på opførelsen af et værk skrevet til luftskulpturen Mirazozo, en koncertrække på Det Jyske Musikkonservatoriums tagterrasse med udsigt over hele byen, en 11-mand stor trup, der laver avantgarde jazz-cirkus i Cirkus Krones telt på Officerspladsen og et brag af en afslutning på Archauz og Café Lobby med Orchestra of Jenno feat. Peter A.G., Andratx og avantgarde DJ's i pausen.

Fakta:
Dato og tid: 2. sept. hele dagen – se program
Sted: Div. venues – se program
Billetsalg: Partoutbilletter til hele koncertrækken kan købes på billetten.dk eller pr. tlf. 70 20 20 96.

Prisen er kr. 200 ekskl. gebyr, studerende kr. 150 ekskl. gebyr (husk studiekort). Det er også muligt at købe separate billetter i døren, prisen varierer fra kr. 25-50 – se www.aarhusfestuge.dk . Det er ikke muligt at betale med dankort i døren. Bemærk, at der er varierende kapacitet på de enkelte scener, og der gives adgang efter først til mølle-princippet uden hensyntagen til billettype, så kom i god tid.

Arr.: Århus Festuge, Det Jyske Musikkonservatorium, LJUD, Op Med Århus, Sunship,
Jazzdanmark, Dansk Komponist Forening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, DJBFA og SNYK.
Støttet af Børn og Unge i Århus Kommune


Udskriv side
Filter
Plakatsøjlen

Publikumstræf

Et kreativt møde med publikum og kunstnere på Den Fynske Opera læs mere
Plakatsøjlen

Konference

Om kunst, innovation og vækst i erhvervslivet læs mere
Medlemsskab

Bliv medlem af DKF idag

Læs mere om fordelene ved at være medlem af DKF her

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du kan tilmelde dig ved at klikke her

Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Gråbrødretorv 16
DK 1154 København K

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.