Hvilke parametre er centrale for dig?
Jeg er for tiden særligt optaget af de parametre, som er unikke for live-situationen. De fleste af disse parametre er som regel “passivt” til stede, når man oplever en live koncert med åbne øjne - for eksempel de fysiske og visuelle aspekter i opførelsessituationen - men jeg forsøger at forstærke eller forstørre dem, at tage kontrol over dem og behandle dem aktivt som kompositoriske parametre eller lag på lige fod med de andre elementer i musikken.
Hvad er materiale?
Jeg kan ikke umiddelbart komme på noget, der ikke kunne betragtes som musikalsk materiale. Selvfølgelig er der en masse materialekategorier, som har en tendens til at gøre musikken til noget andet end musik - til teater for eksempel - men jeg tror egentlig blot, at det er et spørgsmål om, hvordan materialet behandles eller integreres. Jeg mener ikke, at musik nødvendigvis er bundet til lyd, men at det mere er noget i retning af en oplevelseskategori eller en oplevelsesmodus - en særlig måde at opleve, organisere og relatere begivenheder i tid. Det er selvfølgelig nemmest at introducere ikke-klingende elementer og ikke-klingende afsnit i musikken, hvis denne “oplevelsesmodus” allerede er etableret med lyd, men den kan også opstå blot ud fra kontekst eller forventning, eller ved elementer eller parametre, som vi associerer med vores normale forestilling om musik.
Hvor vigtigt er håndværk?
En vis håndværksmæssig kunnen i betydningen grundlæggende færdigheder og erfaringer er naturligvis nødvendig på mange stadier i kompositionsprocessen. Men jeg mener nu, at et stærkt projekt eller koncept er langt vigtigere end godt håndværk i den klassiske betydning af ordet. Jeg synes det er langt bedre først at kultivere den stærke og ambitiøse idé og derefter indhente de redskaber og teknologier, der er nødvendige for at realisere denne idé, end først at tilegne sig en række færdigheder og teknologier for så derefter at lede efter idéer at bruge disse til.
Hvor vigtig er kategorien “indhold”?
For mig bliver “indhold” vigtigere og vigtigere - eller i det mindste er jeg begyndt at foretrække musik, der indeholder en eller anden form for narrativ, diskussion eller konkret reference eller relation til den “virkelige verden”. Det betyder på ingen måde, at alting skal være entydigt eller direkte - tværtimod! Men flertydighed synes at blive langt stærkere, når den består at flere retninger eller referencer, der i sig selv er klare, men som enten ikke passer sammen eller som peger i forskellige retninger. Jeg synes også, at det virker logisk, at en oplevelse af distance eller fragmentering er stærkere, når man har noget at relatere distancen til eller en stærk lineraritet at fragmentere. Og jo mere tydelig et element eller en retning virker, jo mere overraskede bliver vi naturligvis også, hvis tingene pludselig ændrer sig eller afslører sig som noget andet, end det vi troede.
En anden type “indhold”, der interesserer mig meget, er virkeligheden på scenen eller i koncertsalen - en slags live dokumentarisk indhold om noget, som ikke er repræsentationer, men som rent faktisk finder sted. Vi lytter som regel ikke til musikerne - menneskene bag instrumenterne - vi lytter som regel til musikernes instrumenter. Kun hvis noget går galt, for eksempel hvis vi kan mærke, at musikeren er nervøs, eller hvis han er så aktiv, at vi ikke kan ignorere hans fremtoning eller de ikke-musikalske eller ikke-instrumentale lyde, han producerer - først da bliver vi tvunget (eller inviteret) til at flytte fokus fra den “rene” abstrakte, klingende parallelverden til musikerens og selve situationens virkelige verden. Kompositorisk kan man rykke balancen lidt i denne retning ved for eksempel at indbygge forskellige former for modstand for musikerne i opførelsessituationen.
Hvordan forholder du dig til de givne opførelsesbetingelser?
Jeg forholder mig til de praktiske opførelsesbetingelser på mange måder. Selvom min musik ofte er temmelig “upraktisk”, prøver jeg rent faktisk altid at være så pragmatisk som muligt og finde simple løsninger for at opnå de resultater, jeg er ude efter. Til nogle ideer passer et orkester, til andre må jeg selv bygge instrumenterne. Jeg prøver ikke at ændre betingelserne, men jeg forsøger at navigere meget bevidst iblandt dem. Jeg tilpasser dog kun sjældent mine idéer i væsentlig grad - enten vælger jeg den idé fra idébanken, der passer bedst til lejligheden, eller endnu bedre; jeg forsøger at vende begrænsningerne til en fordel, eller jeg prøver på at tematisere disse betingelser, begrænsninger eller implikationer.
Interviewet har været bragt i det tyske tidsskrift Positionen i august 2010.
