Sidder i flyet til New York. Turen fra Kastrup slår et kæmpe sving ud over Øresund og op over Sydnorge og Bergens azurblå fjorde, inden vi forsætter ind i en solbeskinnet dag, der forekommer uendelig som vi rejser vestover Nordatlanten. Dagen bare forsætter og forsætter, lysende, henover hvide skyer og marineblåt hav. Kursen forsætter langs New Jerseys kyst og et kluddetæppe af et landskab af opdyrkede marker, ligsom i DK, bare større.
Ankom til Manhatten, New York. Den er ikke som i DK, til gengæld er alt meget større. Ondt-i-nakken-agtige høje bygninger tårner sig op i alle retninger i et heftigt kubistisk mønster. Gaderne myldrer, trafikken buldrer, her er en rytme og et drive, der får hårene til at rejse sig. Tak spids ! Mange forretninger angiver deres åbningstider som 24/365. M.a.o. ikke en by man hviler ud i eller strækker sine mødige rejselemmer i. Man kaster sig ud i et frådende byliv, sover så lidt som muligt, suger begærligt til sig.
Hvad skulle jeg? Deltage i International Computer Music Conference 2010 (ICMC) med mit værk Rippled Reeds (basklarinet + elektronik) fortolket ved David Wetzel (Pennsylvania). Samt præsentere udviklingsarbejdet bag værket ved en "papersession", dvs. et kort seminar. OK, fint ! Med dagligt 3-4 laaange koncerter, en parallel megakonference om musikteknologi er ICMC verdens ubetinget største begivenhed af sin art. Hvert år med en ny værtsby (2011 i Huddersfield. Var det noget, SNYK?). Stor pointe at være der hele ugen, lytte, tale, møde, networke, joine, få ideer - mange ideer ! New York som by er "the big melting pot", indbegrebet af multikultur med sin unikke og vilde blanding af arkitektur, design, gastronomi, kunst og musik. Et "grand mix" som kunstnerisk set er fantastisk stimulerende. Kom med noget stærkt og du vil få tifold igen. New Yorkere er generelt åbne - og sultne - stilistisk er alt muligt. ICMC er som skabt til den New Yorkske ånd; stort, mangesidigt, stilpluralistisk og meget musikalsk. ICMC i år havde vægt på koncerterne affødt af den store mængde indsendte værkforslag (i alt 1700), som i deres overflod ramte en nerve, der i dén grad svingede med byens egen puls.
Kaskader af inspireret lyd væltede én i møde, gennemgående af yngre komponister, der har lagt al forsigtighed bag sig : see it, hear it? Do it ! Computermusikken har gennemlevet et generationsskift internationalt set, og nye, stærke folk er på banen. Med én klar undtagelse: 78-årige Pauline Oliveros holdt ICMC's mest inspirerede tale : " Sex as we don't know it : computermusic future". Og hun mente det ! Hjernecentrene for seksual og musikalsk nydelse er meget tætliggende og tildels overlappende; vi mangler kun det rette "interface" for at kunne aktivere "a superhuman mode of listening", hvor molekyler sendes direkte mellem disse hjernecentre. Yes, klangorgasme ved lyden af hjerneneuroner der affyres ! Futurisme-utopi ? Slet ikke, vejen går gennem øget bevidstgørelse og øget sansefølsomhed; en frigørelse af det indre øre fra det ydre. Pauline Oliveros er USA bredt anerkendt som pionér indenfor elektronmusik og hendes selvopfundne begreb "deep listening". Lidt som vores egen Else-Marie Pade; mystisk, sanselig, vidtrækkende. En kæmpefornøjelse at møde og snakke med hende.
I skærende kontrast til Pauline Olivero's lydlytnings projekt stod samtaler med en række unge amerikanske komponister, som for det meste drejede sig om karriere, om hvordan man skaffer sig sådan én, og det evigt aktuelle emne : money ! Succeskriterium nr. 1 iflg. nogle af mine amerikanske samtalepartnere. Hertil kunne jeg oplyse at i det gamle Europa er kriteriet snarere hvor død man er, nu dødere nu bedre ! Mellem disse – i øvrigt flinke - gutters pengelængsel, de talrige "famous starving artists of NY", der typisk har 2-3 underbetalte bijob i nat- eller restaurationsbranchen, og min statsstøttede kunstner dræberbekvemlighed er der kulturforskelle som er mere end blot kuriøse; de er afgrundsdybe og vidner om et samfund, hvor "succes" for de fleste handler om overhovedet at overleve. Velkommen til de frie markedkræfter ! Hvor udbetaling fra "KODA" foregår efter et lodtrækningssystem, hvor en opførelse svarer til et lod i en for alle genrer fælles lottopulje. Ok, genererer Bruce Springsteen eller Larry Austin mon flest lodder? Hvad er den promillemæssige chance for at min opførelse nogensinde vil dukke op på min KODA afregning? Nemt at ville løbe hjem til det gode gamle slidte og trygge Europa, med sine snirklede, forudsiglige og indforståede kulturkanoner.
Koncerten gik godt. Fik mange entusiastiske reaktioner. Davis Wetzel (basklarinet) var en fantastisk musiker, et nyt samarbejde er født. Har indtryk af at der i USA er smag for den rene syntese, som mit fysisk modellerings projekt repræsenterer. Det har givetvis historiske rødder. Men sjovt at opleve at den dimension gav publikum et ekstra løft. Det var ikke sket i DK, som har udmærket sig ved ikke at have nogen specifikke præferencer indenfor elektronmusik. Verdenseliten skelner skarpere. Også modsat lyttekulturen for den hjemlige instrumentalkomposition, kunne man hævde, hvorom et pernitten smagdommeri hersker.
New York er som en gigantisk komposition, der syntetiserer og integrerer de vildeste kontraster. Rå kraft, klare registre, kontinuerlige strømme, mange vinkler, mægtige rytmer, stejle perspektiver. Komposition må forsætte, tage et skridt fremad, hensynløst, eksempelløst. Være ren og tro på sin egen tilblivelse. Gøres ! Tænkes ! Visioneres ! Sætte i bevægelse, ride, skulpterer, sætte høje mål, gå langt, jage sine syner, bringe sig ud i skarpt lys, opfatte rummet omkring sig som potentielt stort, have mange retningsmuligheder og mulig retningsskifter. Være som et jordskred af lag på lag, være sindlig, ressoursefyldt, fremadrettet. Være enhed og mangehed af harmoniske planer i bevægelse i et åbent rum. Have åbne øjne, have høj flugt, højt sigte. Flyve ind i nattelyset mod et punkt, den omvendte uendelighed … og komme ny ud i morgenlysets blå rum …
New York, ICMC 2010 og flyveturerne har forandret mig; en ny kraftfuld energi fylder mig. At komponere kan stadig være nyt og strømme som den friske luft over ansigtet ...
Just leap forward !
Foto: Rejseindtryk fra New York: natudsigt over Manhattan …
