Af Niels la Cour
KODAs ekstraordinære generalforsamling 15. september 2009 og den nyligt afholdte ordinære generalforsamling 26. april 2010 var begge ganske vigtige, kan man vist roligt sige, for i begge tilfælde var forslag fra KODAs råd til ganske radikale ændringer i vedtægterne for KODA sat på dagsordenen.
Ved den ekstraordinære generalforsamling 15. sept. 2009 blev rådets forslag ikke vedtaget, men ved den ordinære generalforsamling 26. april i år blev det vedtaget med stort flertal.
Mellem disse to generalforsamlinger har forslagene til ændringer i KODAs vedtægter ikke været diskuteret i DKF-regi. Måske på bestyrelsesniveau, det ved jeg ikke, men i hvert fald ikke på medlemsmøder i foreningen.
Derfor vil jeg gerne have lov at fremkomme med følgende synspunkter her i "fredagsbønnen".
KODAs formålsparagraf har hidtil set sådan ud:
"KODA er et økonomisk og retligt i sig selv hvilende selskab, hvis opgave er at forvalte og repræsentere internationale komponistrettigheder og hertil knyttede forfatterrettigheder, for så vidt angår den beskyttelse, som den til enhver tid gældende ophavsretslovgivning tilsiger".
Ved den ordinære generalforsamling 26, april fremsatte KODAs råd et nyt, revideret forslag til ny formålsparagraf for KODA i stedet for det tidligere nedstemte. Det nye forslag lød:
"KODA er en nonprofit organisation, hvis primære formål er at forvalte rettigheder til musikværker på vegne af komponister, tekstforfattere og musikforlæggere. KODA kan derudover forvalte andre rettigheder, som måtte overlades KODA af rettighedshavere eller rettighedshaverorganisationer"
Under drøftelserne anførte jeg, at den foreslåede nye formulering vil åbne mulighed for, at KODA kunne opstarte aktiviteter uden for musikbranchen, og dermed åbne mulighed for den største ændring af KODA nogensinde i KODAs historie. For udtrykket "andre rettigheder" er jo helt uspecifikt og ubegrænset. Der står jo ikke "beslægtede rettigheder" eller "andre kunstnerrettigheder", der står simpelthen "andre rettigheder", sådan at der i princippet ikke ville være noget til hinder for, at KODA kunne gå ind i fx. forvaltning af patentrettigheder i al almindelighed inden for erhvervslivet, fx. medicinalpatenter. Når der tales om rettigheder, som "måtte overlades KODA", er det desuden problematisk, at der ikke står "som medlemmerne måtte overlade KODA"" Hvem som helst - også eksterne - vil altså kunne overlade KODA nogle rettigheder af en eller anden art (ikke nødvendigvis musikalske), som KODA så skal forvalte.
Hertil kommer, at det vil blive en væsentlig svækkelse af formålsparagraffen, at denne ikke længere præciserer, at opgaven er at forvalte komponistrettigheder og hertil knyttede forfatterrettigheder, for så vidt angår den beskyttelse, som den til enhver tid gældende ophavsretslovgivning tilsiger. For denne formulering har sikret medlemmerne, at KODA skal tage sig af alt, hvad ophavsretsloven dækker, og over for offentligheden sikrer den KODA, at al offentlig værkfremførelse pr. definition regnes for henhørende under KODA.
Hvis referencen til ophavsretsloven fjernes fra KODAs formålsparagraf, får KODA mulighed for, fx. grundet resursemangel, at vælge ikke at tage sig af alt hvad der kan defineres som offentlige fremførelser, og i offentligheden kunne den retspraksis gå tabt, som ellers har været gældende i mange år, nemlig at det ikke er KODAs opgave at bevise at offentlige fremførelser sorterer under KODA, men omvendt brugerens opgave, hvis altså brugeren ikke vil betale til KODA, at bevise, at musikken ikke sorterer under KODA.
Noget af det, der under diskussionen på generalforsamlingen 26. april gik igen i modindlæggene mod ovenstående synspunkter, var, at udtrykket "andre rettigheder" stadig skulle forstås som gående på noget med musik.Det var ikke meningen at det skulle henvise til rettighedsforvaltning uden for musikbranchen.
Men hvis meningen er "andre musikalske rettigheder", så er betegnelsen "andre rettigheder" jo forkert.
For i et foretagende som KODA må man kunne forlange en formålsparagraf, der mere end kan forstas på den rigtige måde. Man må kunne forlange en formålsparagraf, der kun kan forstås på den rigtige måde.
Derfor foreslog jeg følgende ændring til rådets vedtægtsforslag.
Anden sætning skulle lyde:
"KODA kan derudover forvalte andre musikrelaterede rettigheder, etc.~"
Desuden foreslog jeg, at den nugældende formålsparagrafs jævnføring med ophavsretsloven bibeholdes.
Generalforsamlingens dirigent oplyste, at mit ændringsforslag kunne sættes til afstemning, hvis rådets eget forslag til nye vedtægter ikke opnåede det tilstrækkelige antal stemmer.
Men til trods for at der, så vidt jeg kunne se, under drøftelsen ikke fremkom en eneste begrundelse for, at der ikke måtte stå "andre musikrelaterede rettigheder", men skulle stå "andre rettigheder", og til trods for at der ikke fremkom et eneste eksempel på, hvad "andre rettigheder" kunne være, så gik rådets forslag ved den efterfølgende afstemning glat igennem. Blandt de 24 afgivne stemmer var der kun en nej-stemme - altså min - og scenariet vil efter al sandsynlighed gentage sig på den ekstraordinære generalforsamling, der jo bliver nødvendig, for at de nye vedtægter kan være endeligt besluttet, eftersom der ved den ordinære generalforsamling var mindre end halvdelen af KODAs medlemmer til stede.
Dermed er der for mig at se skabt en farlig læk i KODAs grundlag.
Formålsparagraffen vil ikke længere forhindre, at en fremtidig KODA-direktør, en fremtidig KODA-administration, en fremtidig KODA-bestyrelse (rådets nye betegnelse) eventuelt kunne lade KODA opstarte aktiviteter og forretninger i form af rettighedsforvaltninger uden for musikbranchen, hvis man skulle se en økonomisk interesse deri.
I givet fald kunne dette på længere sigt afvikle det KODA, vi Kender i dag, og som svarer til den oprindelige mening med KODA. KODA kunne udvikle sig til et selskab, der blot har en afdeling for komponistrettigheder, og som kun forvalter et udvalg af disse, og måske efterhånden knap så nidkært.
Sandsynligvis måtte de fleste af os så i gang med andre, supplerende forvaltningsselskaber for at være dækket ind. Flere forskellige danske og måske navnlig internationale forvaltningsselskaber, der først og fremmest optræder som forretningsforetagender, kunne komme på banen, sådan at KODAs koncession, der i øjeblikket sikrer KODA eneret, en betydelig juridisk beskyttelse, et for alle parter overskueligt forvaltningssystem og ophavsmændene god behandling, denne koncession kunne blive trukket tilbage, i hvert fald i dens nuværende form.
Alt i alt en markant forringelse af komponistrettighedernes og ophavsretslovens stilling i Danmark.
Kommentar
Af: Niels Rosing-Schow
Ikke en læk... ...men en vigtig åbning kommentar til Niels la Cour. Niels la Cour taler om, at der er opstået en farlig læk i KODAs grundlag. Som jeg ser det, er der ikke tale om en læk, men om en åbning mod nogle muligheder, der kan få betydning i en fremtid, som vi kun kan gisne om, men som dog med sikkerhed bliver både uforudsigelig og digital. Der ligger allerede et krav fra brugere og leverandører af musik om enkel og hurtig rettighedsklarering. Man vil gerne kunne klarere det hele i et snuptag med en enkelt henvendelse på rette sted – den såkaldte ’one-stop shop’. Og KODA samarbejder da også allerede med Gramex og varetager på begges vegne klarering af både komponist- og udøverrettigheder. Brugerservice og smidighed i forvaltningen af rettigheder vil i stigende grad blive (er allerede) en konkurrenceparameter rettighedsforvaltningsselskaberne imellem. Hvilke ‘bundter’ af rettighedsklarering det i fremtiden kan vise sig hensigtsmæssigt at yde som brugerservice, er det svært at vide. I lyset af dette er det klogt med en åben formulering af, hvilke rettigheder KODA skal have mulighed for at håndtere. Og det kan blive svært at præcisere afgrænsningen af det, man kunne kalde utvetydige ‘musikrelaterede rettigheder’. Hvad med spil, interaktive web-applikationer og andre ting, vi endnu ikke kan forestille os? Deraf formuleringen om, at KODA – foruden primært rettigheder til musikværker – skal kunne “forvalte andre rettigheder, som måtte overlades KODA af rettighedshavere eller rettighedshaverorganisationer”. I alle tilfælde vil KODAs bestyrelse kunne sætte foden ned, hvis den utænkelige situation skulle opstå, at der blev tvivl om hvilke typer af rettigheder, KODA grundlæggende byggede sin virksomhed på. Og KODAs bestyrelse består jo fortsat – også med de nye vedtægter – af repræsentanter for komponistforeningerne og muskforlæggerne. Bekymringen om at KODA eventuelt p.gr.a. resursemangel skulle vælge at droppe forvaltningen af visse rettigheder kan også manes i jorden, idet dette helt klart vil være en situation, som bestyrelsen ikke ville kunne acceptere. I øvrigt er tendensen snarere den modsatte, nemlig at det er komponisterne, som vælger at tage visse rettigheder ud af KODA for at forvalte dem selv. Endelig er der spørgsmålet om referencen til ophavsretsloven i formålsparagraffen: Uanset at det ikke er almindeligt, endsige nødvendigt i vedtægterne at referere til det lovgrundlag en given virksomhed agerer på, er det naturligvis et væsentligt spørgsmål, hvorvidt fjernelsen af henvisningen til ophavsretsloven potentielt vil kunne svække KODA i forhold til varetagelsen af komponisternes rettigheder. Men det er ikke KODAs ledelses og bestyrelses – og altså heller ikke generalforsamlingens overvældende flertals vurdering. Skulle Niels La Cours tvivl imidlertid vise sig berettiget, er DKF parat til at tage initiativ til at få forholdet yderligere belyst. Til allersidst en kommentar til processen omkring disse vedtægtsændringer. Processen har stået på i tre år. KODA har orienteret løbende via sin hjemmeside. Der har inden fremsættelsen af det første forslag i 2009 været inviteret til åbent medlemsmøde blandt alle KODAs godt 30.000 medlemmer. Der mødte mindre end en håndfuld, når man ser bort fra medlemmerne af foreningsbestyrelserne. Forslaget blev som bekendt forkastet ved KODAs generalforsamling i 2009 efter begrundede indvendinger fra generalforsamlingen, herunder ikke mindst Niels la Cour. Indvendingerne, ikke mindst Niels la Cours, blev i meget høj grad imødekommet i det reviderede vedtægtsændringsforslag. I og med man havde imødekommet indvendingerne fra generalforsamlingen og på baggrund af den dokumenterede mildest talt beskedne interesse fra KODAs – og altså også DKFs – medlemsskare, valgte DKF at nøjes med at diskutere det nye forslag i bestyrelsen. Der blev således ikke inviteret til særskilt DKF medlemsmøde om det reviderede vedtægtsændringsforslag forud for fremsættelsen ved KODAs generalforsamling 2010. Niels Rosing-Schow formand