Skrevet af Juliana Hodkinson
Vi har mistet vores medlem Per Nørgård ved døden, efter et langt liv fyldt med musik der har frembragt værker i stort set alle formater for klassisk partiturmusik. Det får for mange af os hovedet til at eksplodere med musikalske og personlige minder om hvert vores møde med en komponistsjæl, der frembragte utroligt markante musikalske visioner.
Den kæmpe værkliste, han efterlader, kan dog synes at være blot en brøkdel af de visioner og idéer, som han har båret rundt på, og som han nysgerrigt og nærmest utrætteligt jagtede efter både at fange i noder men også at formidle og kommunikere uden for sine værker.
Troen på og hengivelsen til det sande i kunstneriske erkendelser førte ham gerne ud i lange samtaler på tværs af kunst og naturvidenskab, mysticisme og religion, og i vedholdende meningsudvekslinger og polemiske debatter, ikke mindst som underviser og kollega til sine mange tidligere studerende i dansk musikliv. Der var ikke dén node, som det ikke var værd at kæmpe for eller imod - uanset om den var født af kreativt kaos eller videnskabelig præcision. Musikalsk værdi var at finde overalt.
At møde en idé af Per Nørgård - eller at møde Per Nørgård i færd med at formidle en idé - kunne være en overvældende og vildtvoksende oplevelse. Tiden var nærmest ingen faktor; idéens udfoldelse syntes ofte i sig selv potentielt uendelig. Krumspring og afbrydelser var lige så interessante som at nå til enden af den røde tråd.
For Per var også fascineret af det paradoksale: at formidle det systematiske utrolig idiosynkratisk, at improvisere indenfor det planlagte, og at pege på banaliteternes uendelige kompleksitet. Han var meget optaget af det bogstaveligt binære og af dialektiske modsætninger: lys-mørk, yin-yang, konkret-ukonkret, vej-afvej, enig-uenig. Og hans kompositioner tog ofte afsæt i en integration af disse modsætninger: det opadgående i det nedadgående, eller uregelmæssighedens rationalitet.
Men det var sjældent et mål i sig selv at levere klassiske balanceforhold, for det var vigtigt for ham - også som kunstner - at kunne blive forbavset over egne resultater og erkendelser undervejs i kompositionsprocessen. Det var denne fleksibilitet og åbenhed, som gjorde ham til et livslangt barn i sin egen kompositoriske praksis - trods international anerkendelse, mange priser og prestigefyldte bestillinger - og som gjorde, at han kunne blive ved med at drille og overraske med sine værker og finde nye veje inden for sit lydunivers.
Æret være hans minde
