22 mar 2017

Jacob Kirkegaard på AROS

alt & intet - fem markante lydinstallationer

Lydkunstneren Jacob Kirkegaard er internationalt anerkendt for sine fascinerende optagelser af verdens lyde. Ved hjælp af avanceret udstyr optager Kirkegaard lyde under vand, resonansen af forladte rum og toner dybt inde i øret. Kirkegaards værker forholder sig til idéen om, at der er lyd i alt.

"Ved at opleve lyd, vi aldrig har hørt før, kan vi undres over verden og være nærværende i den", udtaler Kirkegaard sig i et interview med Kunsten.nu

Udstillingen Jacob Kirkegaard - alt & intet præsenterer fem af Kirkegaards markante lydinstallationer, hvoraf værket Black Metal Square 1-3 er skabt specielt til udstillingen på ARos, der kan opleves frem til d. 28. maj 2017.