Kom med til årets generalforsamling, tag dine kolleger under armen og vær med til at præge foreningen. Jo flere der deltager i debatten, desto bedre beslutninger.
OG så slutter vi som vanligt aftenen af med en hyggelig middag, hvor du er velkommen til at tage en ledsager med.
Det er muligt at deltage i generalforsamlingen fysisk eller online via mødetjenesten Zoom. Stemme kan ikke afgives ved fuldmagt.
Dagsorden og årsrapport er sendt ud til alle medlemmer per mail d. 27. marts 2026. Har du ikke modtaget indkaldelsen, så kontakt os på dkf@komponistforeningen.dk
Ledige poster
Der skal i år vælges nye medlemmer samt en suppleant til bestyrelsen, og der skal vælges et nyt medlem til vores optageudvalg.
Ønsker du at vide mere om, hvad det indebærer at stille op til hhv. bestyrelse og optageudvalg, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på dkf@komponistforeningen.dk eller 33 13 54 05.
Har du allerede besluttet dig for at stille op til en af de ledige poster, bedes du sende en kort motivationstekst samt et foto til dkf@komponistforeningen.dk
Bemærk! Forslag og/eller navne på kandidater til bestyrelse eller optageudvalg skal være sekretariatet i hænde senest mandag d. 6. april 2026.
Middag efter generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingen byder vi som vanligt på lidt at spise, og det vil igen i år være muligt at tage en ledsager med til middagen.
Tilmelding til ts@komponistforeningen.dk senest onsdag d. 15. april med angivelse af
- om du deltager i Lautrupsgade og bliver til efterfølgende spisning (er vegetar, allergiker etc.)
- om du medbringer ledsager til middagen
- om du deltager via mødetjenesten Zoom
Deltager du via Zoom, modtager du instrukser forud for mødet om brugen af tjenesten, som er meget brugervenlig.





