Den 18. september kan du i Frederiksberg Kirke opleve instrumental virtuositet og fysisk udfoldelse blive presset til det yderste, når cellisten Andrew Power og hornisten Stephen Craigen fat på et gigantisk to-timers duoværk af den amerikanske komponist Michael Hersch.
»Last Autumn« (2008) er det andet og korteste stykke fra Herschs cyklus »sew me into a shroud of leaves«, der er baseret på digte af W.G. Sebald, Christopher Middleton og Marius Kociejowski.
Værket er opdelt i to bøger med i alt 41 satser, der spænder vidt fra det voldsomme og turbulente til det lyriske og melankolske, og som bringes til live af den smukke akustik i Frederiksberg Kirke.
Yderligere information om Hersch og dette værk findes på hans hjemmeside.
Kommende koncerter:
3. Ear Transplant – Surgery #1 | 05.12 KU.BE (Zen1) | Ear Transplants kernekvartet bestående af Jónas Ásgeir Ásgeirsson, Irene Bianco, Joss Smith og Matthew Grouse fremfører værker, der beskæftiger sig med akustiske fænomener, kroppen og kirurgisk præcision, med Ragnhild Mays nye bestillingsværk differences som programmets omdrejningspunkt.
4. Surgery #2 | Dato og spillested meddeles senere | Ear Transplants kernerkvartet inviterer jer ind i en musikalsk verden, hvor invasive kirurgiske indgreb står i kontrast til fysiske kærtegn. Vi har bestilt koncertens hovedværk hos Jeppe Ernst, kendt for sine sanselige kompositioner, der inddrager kroppen
5. Desire Paths | Dato og spillested offentliggøres senere | Kammermusik for saxofoner, klarinetter, klaver, akkoredeon og elektronik, med et nyt bestillingsværk af Stine Benjaminsen. Opført af Jónas Ásgeir Ásgeirsson (akkordeon), Anja Nedremo (saxofoner), Mathilde Schelin (klarinetter) og Karin Viktoria Jakobsson (klaver)





