29 aug 2022

Danmark mangler en professor i komposition

Fremtiden for kompositionsfaget på danske konservatorier tegner usikker, fordi Kulturministeren foreløbig ikke genopslår landets eneste professorat i komposition. Det bekymrer Nordisk Komponistråd, der har skrevet dette brev til ministeren.

Uden et professorat i musik og uden ikoniske professorer som Vagn Holmboe, Per Nørgård og Bent Sørensen, er det tvivlsomt om strømmen af stærke komponistnavne fra Danmark til den internationale scene var blevet opretholdt, lige fra Pelle Gudmundsen-Holmgreen til Simon Steen-Andersen.

For nylig var vi i Nordisk Komponistråd samlet til planlægning af Nordiske Musikdage, et årligt netværksmøde for kompositionsmusik og højdepunktet for gensidig inspiration og musikalsk ideudveksling. Musikken er international, og det er altid skønt at møde kolleger i kompositionsmusikken fra hele Norden.

På mødet blev det oplyst, at Danmark ikke længere har et professorat i kompositionsmusik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM). Allerede sidste år kendte vi til komponisten Niels Rosing-Schows afgang, og ved hans afskedskoncert i foråret var der intet nyt om en genbesættelse. Ved Rosing-Schows afskedsreception den 22.juni var intet tilsyneladende forandret, og således står dette danske professorat altså ubesat.

Til sammenligning har man i de øvrige nordiske lande fire professorer i Norge, fire i Sverige, én i Finland, én i Island og én på Færøerne. I Tyskland og Østrig har de utallige kompositionsprofessorer - men hele Danmark har altså nu ingen professor i klassisk komposition, ikke engang en deltidsstilling.

Man kan undvære meget, og ingen dør af sult, fordi der ikke er et professorat i komposition i Danmark. Men den skabende kraft, som komposition udgør, er med til at løfte musiklivet fra nationalt til internationalt niveau. Og spydspidsen i det arbejde tegnes af en stærk profil i komposition, en kompositionsprofessor, der kan indtage en kulturpolitisk vigtig position og sikre, at faget har plads til både at udfolde sig selv og til at påvirke hele konservatoriet og musiklivet med stadig nye impulser.

Komponister bruger deres brede erfaring med samtidsmusik og -kunst, kulturinstitutioner, projekt- og produktionsledelse og strategisk nytænkning til at bidrage med udviklingen af alt fra enkelte projekter og undervisningsplanlægning til sparing med kulturinstitutioner i tæt samarbejde med mange partnere. Kompositionsstudiet giver en unik baggrund som kombinerer praksisnær ledelse og udvikling af kunst- og kulturprojekter med international erfaring og netværk. Gennem deres uddannelse får komponister får en dyb sensibilitet for kulturens strømninger og understøtter deres omgivende samarbejdspartneres muligheder for at afprøve nyskabende idéer, metoder, strukturer og arbejdsformer.

I de nordiske lande arbejder vi i disse år sammen for at modernisere kompositionsfaget for bl.a. at øge fagrelevansen over for vores tids store menneskelige udfordringer som klimakrise, ulighed, migration og krig. Musiklivet skal også være relevant og reflektere den tid, vi lever i. Her er de skabende kræfter afgørende i forhold til at løfte opgaven.

Ofte går danske komponister forrest i projekter, der skaber international opmærksomhed. Men den kilde risikerer at tørre ud, medmindre man prioriterer en forankring af kompositionsmusikken i et professorat.

Uden at kende til grunden for denne bekymrende beslutning vil vi opfordre til, at man genovervejer den og prioriterer kompositionsfaget på de kunstneriske uddannelser ved at genetablere den stilling, der kan være vejvisende for fremtidens musikskabere. Medmindre Danmark skal udmærke sig ved at være det eneste europæiske land uden en professor i klassisk komposition.