Axel & Marin

- en visuel fantasi over Axel Borup-Jørgensens symfoniske digt...

En ny portrætfil AXEL får verdenspremiere i Holte Kirkes Sognegård tirsdag d. 25. april kl. 19.30. Den vises som introduktion til en ny abstrakt animations filmfantasi over Axel Borup-Jørgensens store prisbelønnede naturlyriske orkesterværk MARIN komponeret i årene 1963-1970.

I portrætfilmen fortæller komponisterne Per Nørgård, Ib Nørholm, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Finn  Savery om deres ven og kollega og om hans betydning for ny dansk musik.

Animationsfilmen MARIN fører os til et undersøisk univers beboet af væsener ved navn marener. Filmen viser dette univers med fantasirige billeder skabt uden narrativ for at give musikken frit spillerum.

Undervejs vil Elisabet Selin og Lars Hannibal denne aften fortælle om arbejdet med udbredelsen af Axel Borup-Jørgensens musik både nationalt og internationalt i de sidste fire år og om tilblivelsen af de to ovennævnte film.